0 kommentarer

Det bedste til mig og mine venner af Jakob Melander

af d. 23. august 2017
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

413

Udgivet

2016

ISBN

978 87 638 4282 2

Udgave

1. udgave

 

To af landets største turistattraktioner danner særdeles maleriske rammer om de blodige begivenheder i Jakob Melanders fjerde Lars Winkler-krimi. Meget af handlingen foregår i Tivoli og på Christiania, og begge steder er så indlevet beskrevet, at det føles som at være der selv.

Plottet er labyrintisk. I starten myrdes Tivolis upopulære personalechef, Hanne Leth-Jeppesen, på bestialsk vis, og kriminalassistent Lars Winkler indser hurtigt, at mange kunne have et motiv til at ombringe den barske dame. Sporene fører 40 år tilbage til et kollektiv på Østerbro, hvor en hot, ung Hanne var omsværmet af flere af de mænd, politiet nu har i kikkerten.

I indskudte kapitler føres vi 10 år tilbage i tiden, hvor en hel familie på fire blev fundet skudt i et selvbyggerhus på Fristaden. Alt pegede på, at familiefaren var den skyldige, men det blev aldrig fuldt bevist.

I nutiden udsættes konen til en af de mistænkte for Tivoli-drabet for et hårdhændet mordforsøg og må lægges i kunstig koma. Hendes mand er ved at gå rabundus og overvejer, om stoffer kunne være en fremtidig indtægtskilde.

Flere lig hober sig op, og som om det ikke er nok, har Lars Winkler og hans chef, Ulrik, begge problemer på hjemmefronten. Det største er nok, at Ulrik har hugget Lars’ kone.

Egentlig er den primære mordhistorie rigeligt spændende og eksotisk. Jeg lover, at Tivolis rutsjebane, ballongyngerne og Pjerrot i al eftertid vil fremstå i et mere tvetydigt lys. Men desværre er det ikke nok for forfatteren, hvis kolossale idérigdom efterhånden gør historien temmelig vildtvoksende. Og ret usandsynlig.

Bogens titel er 1. skæring på Gasolin-albummet “Gør det noget” fra 1977. Romanens røde tråd er imidlertid en syndflod af tekststumper fra “Gas 5” (1975). Som forfatteren og mange af bogens personer elsker jeg den ikoniske skive, men Jakob Melander bruger og misbruger den i så utroligt mange sammenhænge undervejs, at man når at blive godt og grundigt træt af den. Det er simpelt hen for meget. For søgt.

På den baggrund bliver bogens titel samtidig lidt malplaceret, for hvorfor er den ikke hentet fra “Gas 5”?

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter