0 kommentarer

Det ægte folk. Budskabet til mutanterne af Marlo Morgan

af d. 20. maj 2011
Info
 
Sideantal

187

Udgivet

1995

ISBN

87-595-0473-0

Originaltitel

Mutant Message Down Under

 

Dette ‘biografiske’ værk er ren svindel.

Forfatteren hævdede i starten af 90’erne at have været på ‘walkabout’ med en indfødt australsk stamme i knap fire måneder. ‘Det ægte folk’ er hendes beretning om rejsen. Et skønlitterært værk baseret på hendes oplevelser i Australien. Men det er som sagt svindel. Efter bogens udgivelse startede organisationen ‘The Dumbartung Aboriginal Organisation’ en undersøgelse der skulle efterprøve Morgans historie. De kunne ikke finde stammen hun skulle have vandret med og kunne derudover afvise flere af de påstande Morgan fremfører i bogen som ren spekulation. The Dumbartung Aboriginal Organisation har forsøgt at få stoppet bogen (og dens efterfølger), dog uden held. Morgan har senere fremført en offentlig undskyldning og indrømmet at bogen er fiktion.
Bogen er ikke at finde i tour guiden ‘Insigth Australia’/’Rejsen rundt i Australien’s litteraturliste. Man kan nemt se hvorfor.

Kan man abstrahere fra alt dette venter der en okay læseoplevelse, der dog skæmmes af passager hvor ‘fakta’ om aboriginernes traditioner og vaner remse op. Vaner som formodentlig alle er opfundet af Morgan. Sagde nogen Anna Castberg? Penkowa?

Det er svært ikke at få ‘farvet’ sit indtryk af aboriginerne, derfor kan jeg absolut kun fraråde denne ‘bog’.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter