0 kommentarer

Det 11.bud af Ole Clifford

af d. 21. februar 2005
Info
 
Sideantal

337

Udgivet

2004

ISBN

87-91518-41-5

Originaltitel

Det 11.bud

Udgave

1.udgave

 

En bog der handler om at snakke. Ikke fortælle, bare snakke. Om alt mellem himmel og jord.

En unik arkæologisk krukke med mystiske stenfragmenter bliver stjålet under en udgravning nord for Napoli. Den smukke danske blondinearkæolog Cristina og hendes elsker, den italienske udgravningschef Giancarlo bliver hovedpersonerne i historien, hvor krukken bliver genstand for verdens interesse. Brudstykkerne er nemlig fra en af stentavlerne fra de 10. bud, men hov, der er tilføjet noget under det 10. bud. Jamen, det er adressen på Gud!

En excentrisk samler får fingrene i krukken og nøglen til livets mysterium. Inden længe falder Vatikanet, CIA, NASA, mafiaen, politiet, forskere og vores to smukke arkæologer over hinanden, for at få fat i henholdsvis penge og stenstykker, mens de forsøger ikke at blive skudt af hinanden.

Ovenstående kan læses på bogens omslag og siger alt. Intet i ”Det 11. bud” er overladt til fantasien. Hver gang man bliver introduceret for en ny person – og dem er der mange af – så får man personens livshistorie ned til mindst detalje. Deres CV bliver remset op, hvor de er født og hvilke genstande de har på sig. For eksempel får man beskrevet indholdet af en dametaske i alle detaljer.

”Det 11. bud” er fyldt med unødvendigt og ligegyldigt indhold. Personerne er overfladiske, dialogen trukket i det uendelige og plottet med stenstykkerne er meget charmerende, men i bund og grund søgt. Fra starten bliver ens ører tudet fulde af, hvor exceptionelt fundet er, og at det vil forrykke hele den vestlige verdens eksistens. Den alvidende, altsigende og altafslørende fortæller overlader intet til læseren selv.

”Det 11. bud” lyder godt som koncept, med spænding og krimi, krydret med X-Files. Det burde være en rigtig knaldroman, men kunne lige så godt være en novelle i Hjemmet, i stedet for 337 endeløse sider med 17 forskellige sidehistorier og tomme personer.

Ole Clifford har nogle gode ideer, men han vil fortælle alt for meget og detaljegraden er nærmest sygelig. Han når aldrig at engagere læseren, inden den altædende fortæller skubber på, mens han snakker og snakker og snakker. ”Det 11. bud” er spild af tid.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter