0 kommentarer

Desertørerne af Kim Blæsbjerg

af d. 29. november 2016
Info
 
Sideantal

498

Udgivet

2016

ISBN

9788763826778

Udgave

1. udgave

 

”Desertørerne” er første bind i et trebindsværk” om den unge Mark og hans relationer til den hovedrige Kappel Bruhn-familie, der slår sine folder i den globale modebranche. Tiden er sidst i 00’erne, Danmark er præget af finanskrisen og landets deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.

Det vil føre for vidt at berette udførligt om hele persongalleriet. Lad os blot konstatere, at pater familias Christian Kappel Bruhn og hans kone Julie har fem børn, som alle har venner og bekendte samt onkler og tanter, hvortil kommer Mark og hans slægtninge.

Kim Blæsbjergs demokratiske tilgang til sine karakterer – alle skal konstant have et ord med på vejen – fungerer som et sæt uhyre effektive skivebremser på alle fire hjul. Handlingens fremdrift er permanent blokeret. På 500 sider sker der absolut ingenting.

Jo, altså… Kappel Bruhn-klanens næstyngste søn, Simon, har svært ved at finde et ståsted i livet. I stedet for at tage en uddannelse eller et job i familiens blomstrende virksomhed går han ind i hæren. Snart skal han udsendes til krigen i Irak – og deserterer.

Far Christian kommenterer hånligt: “Simon havde lidt af prætraumatisk stress: mareridt over alt det han var lige ved at komme til at opleve.” Morsom diagnose, som desværre også hurtigt rammer læseren. Man tror hele tiden, at nu må der da ske noget, men nej.

Simons motiver for at desertere bliver ikke diskuteret, ej heller argumenterne for og imod Irak-krigen, hvilket virker tamt og tomt bogens titel taget i betragtning.

Og så begår Simon “dobbelt forræderi”; han deserterer også fra familiefirmaet, svigter kæresten og tager et elendigt lønnet job i Los Angeles, som han forlader til fordel for en tjans som nødhjælpsarbejder i en ngo i Afghanistan. Men også dét skrider han fra…

Imens er Mark, bogens jeg-fortæller, blevet kæreste med Simons tvillingesøster Lea og ansat som jurist i Kappel Bruhn Company. Mark er en indadvendt fyr fra Lemvig, som Lea – og læseren – har svært ved at blive klog på. Hvad laver han i bogen, når dens sande hovedperson, Simon, er så meget mere interessant?

Historiens præmis er en lommefilosofisk tese om, at medgang er modgang, og modgang er medgang. Mark klarer sig godt, fordi hans hårde barndom med tæsk og utryghed har givet ham et drive. Simon klarer sig dårligt grundet sin materielt og følelsesmæssigt trygge opvækst, som har fjernet ethvert initiativ i ham.

”Desertørerne” er en fad omgang. Personerne er underligt konturløse, man kan ikke se dem for sig. New York, Kabul, Shanghai, sågar Frederiksberg, hvor handlingen foregår, er bynavne uden atmosfære og lokalkolorit. Kun Lemvig, forfatterens egen hjemstavn, forekommer ægte.

Sproget døjer forfatteren også med. Sætningerne virker, som om de bliver klemt ud på papiret under hårdt pres, proppede med ufordøjet indhold. Som når Julie ser på sin mand, Christian: “Der var kærlighed i blikket, åbenlys respekt, men også noget tredje som virkede køligere, næsten lidt fjendtligt.” Øh?

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter