0 kommentarer

Der vokser et træ i Brooklyn af Betty Smith

af d. 2. februar 2006
Info
 
Sideantal

379

Udgivet

1946

Originaltitel

A tree grows in Brooklyn

 

“Der vokser et træ i Brooklyn” er efterhånden en gammel traver, men det skal jo ikke afholde mig fra at anmelde den her.
Bogens hovedperson er den unge Francie, der vokser op i New Yorks emigrantkvarter Brooklyn i starten af forrige århundrede. Francie er datter af den lettere fordrukne irske musiker Johnny Nolan og dennes kone, Katie Rommely, der har østrigske aner. Francie har også en lillebror, Neeley.

I “Der vokser et træ i Brooklyn” følger vi Francie under hendes opvækst, vi hører om hvor fattig familien er og om hvilke strabadser de må gennemgå for at få penge til dagen og vejen. Francie ønsker sig brændende, at læse videre på universitetet, men det er der umiddelbart ikke penge til. Da hendes far dør indleder moderen efter noget tid et forhold til en mere velhavende mand – og voila, det ender med, at Francie alligevel kan læse videre.

Bogen følger Francies hverdag som stort barn og frem til da hun skal rejse til Minnesota for at påbegynde sin uddannelse.
“Der vokser et træ i Brooklyn” anbefales på det kraftigste fordi den giver et godt indblik i hverdagen for USA’s fattige befolkning for ca. 100 år siden, og bogen er ligeledes et godt indblik i, hvordan børn og unge mennesker anskuer verden i forhold til de voksne. Som læser lever man sig lynhurtigt ind i historien og får sympati får Francie, hendes bror og mor. Både personerne og begivenhederne er så overbevisende og indlevende beskrevet, at man sidder og klapper i sine hænder efter endt læsning. Så, alt i alt en meget spændende og rørende bog, som jeg synes I andre også skulle læse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter