0 kommentarer

Der sidder en mand i en sporvogn af Mogens Klitgaard

af d. 2. juli 2011
Info
 
Sideantal

192

Udgivet

1997

 

I 1937 udkom Mogens Klitgaards debutroman “Der sidder en mand i en sporvogn”. Romanen er et socialrealistisk, knugende dybfølt portræt af Danmark i 30erne og et tidløst billede af det fortabte menneske. Bogen er en klassiker fordi det historiske billede af tiden står helt tydeligt for læseren, som var man selv med i sporvognen. Præcist og barsk er også det psykologiske portræt af et menneske der mister fodfæstet. Romanen forener en tidløs og almenmenneskelige nedtur med en historisk tour på bunden af Danmark i mellemkrigstiden.

Danmark i 1930erne er nedgangstider. Man har næsten lige afsluttet en stor verdenskrig og alligevel er der folk der snakker om, at en ny krig allerede er på vej. Så sker der i det mindste noget, tænker flere, og det siger en del om, hvordan man har det, når der ikke er noget arbejde at få og man ikke kan se nogen fremtid for sig.

Manufakturhandler Lundegaard må lukke sin butik og drømmene om et godt borgerligt liv med sommerhus. Recessionen mærkes overalt og familien må flytte ind i en ussel lejlighed i et fattigt, overfyldt arbejderkvarter. Lundegaard får arbejde som opkræver og med datterens løn kan familien lige knap holde skinnet på næsen.

Lundegaard overvejer at gå til ministeren og bede om hjælp af en godt borgerligt, sparsommeligt og flittigt hjerte, men:

Uddrag:
“Lundegaard er aldeles ikke naiv. Han ved godt, at ministeren vil tænke: Her har vi et klart eksempel, der viser den sociale forskydning, der er ved at ske i dag. Koncentrationstendensen i næringslivet. Detailhandlerstanden i opløsning. Middelstanden, der proletariseres. Og ministeren ville gennem Lundegaards beretning få inspiration til et par velformede sætninger til sin næste tale. Dummere er Lundegaard ikke. Selvfølgelg interesserer ministeren sig for detailhandlerstanden og for sociale forskydninger, det er bare Lundegaard, der ikke interesserer ham.”

Lundegaard bliver hårdt ramt af den sociale nedtur og begynder at smutte indenom værtshuse på sine ruter rundt i København. Den ene øl og jammerlige eftermiddag tager den anden og han ender med at bruge penge, de ikke har. Efter den sociale nedtur følger nu den moralske, hvor den tidligere butiksejer og borgerlige familiefar snyder, drikker, lyver, går til prostitueret og drikker lidt mere. Øllet og desperat bliver han stadig mere manisk, hvor han den ene dag tror han har knækket koden og kan få det til at løbe rundt økonomisk, den næste dag står han med en ny regning der ikke er penge til at betale.

Det er ikke munter læsning, det er til gengæld brutalt, præcist og oplysende.

*
Denne anmeldelse er et bidrag til Bogrummet.dks sommerkonkurrence 2011.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter