0 kommentarer

Der hvor roser aldrig dør af Gunnar Staalesen

af d. 8. juli 2013
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

316

Udgivet

2013

ISBN

978-87-02-12115-5

Originaltitel

Der hvor roser aldri dør

 

Varg Veum har sin egen statue på Strandkaien i Bergen! Det siger vist noget om, hvilken status Gunnar Staalesens misantropiske detektiv har i krimiglade Norge. Hvor landsmanden Jo Nesbø og hans fordrukne helt, Harry Hole, har opnået ikonisk popularitet i Danmark, er nordmændene mindst lige så glade for Staalesen og hans mere stilfærdige hovedperson, der pudsigt nok også er temmelig tørstig.

“Der hvor roser aldrig dør” er 16. epos om Bergen-detektiven Varg Veum, og det er gedigent whodunnit-håndværk, der holder læseren fanget fra start til mål med den obligatoriske overraskelse til sidst. Det er ikke hårrejsende splatter og tilspidset spænding som hos Nesbø, men solidt opklaringsarbejde krydret med onde tømmermænd, et par raske slagsmål og lidt hyggeerotik.

For et kvart århundrede siden forsvandt 3-årige Mette fra sin uskyldige leg i sandkassen lige uden for forældrenes hus i et progressivt bofællesskab. Hvad blev der af den lille pige? Moderen hyrer Varg Veum til at gøre et sidste desperat forsøg på at opklare sagen, som både politiet og resten af familien for længst har opgivet som håbløs.

For Veum kommer opgaven belejligt. Efter kæresten Karins død tre år tidligere har han været ved at forsumpe i daglige doser klar, stærk snaps, der kun momentvis formår at lukke munden på de anmassende indre dæmoner. Han opdager hurtigt, at der er mystiske personsammenfald blandt de daværende beboere i bofællesskabet og de involverede i et nyligt, særdeles brutalt røveri i en lokal guldsmedebutik.

En anden central opdagelse er en hemmeligholdt hændelse, der fandt sted nytårsnat 1976, og som alle husker forbløffende tydeligt så mange år efter. Hver gang Veum bringer hændelsen på bane, bliver han mødt med en mur af aggressiv tavshed. Det får naturligvis kun den egenrådige detektiv til at grave endnu mere ihærdigt. Men jo tættere sandheden han kommer, jo mere stålsatte bliver hans modstandere på at skjule den for ham. Rå og afstumpet vold er et af virkemidlerne.

“Der hvor roser aldrig dør” blev slugt i tre store hapsere, og jeg har stadig appetit på mere. Skynd dig at skrive videre, Staalesen. Veum er kun 59 – han må have mange gode år i sig endnu.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter