0 kommentarer

Dér fik jeg dig af Jane Fallon

af d. 8. oktober 2010
Info
 
Sideantal

316

Udgivet

2010

ISBN

978-87-92355-00-3

Originaltitel

Got You Back

 

James er dyrlæge, og har indrettet sig bekvemt: Han arbejder halvdelen af ugen i London, hvor han bor sammen med sin kone Stephanie og deres søn Finn, og halvdelen af ugen i sin landpraksis, hvor han bor sammen med kæresten Katie. For at gennemføre dette dobbeltliv, lever han på løgne, hvilket dog ikke synes at bekymre ham synderligt.

Da Stephanie en dag ser en SMS fra K og beslutter at kontakte personen bag beskeden, finder de to kvinder ud af, at James har løjet og ydmyget dem. De lægger en plan, der går ud på, at han skal lide, som de har lidt – han skal hænges ud, ydmyges offentligt, straffes! Og så går planlægningen i gang. Det hele går dog lidt over gevind, og bliver mere omfattende end det oprindeligt var planen – og Stephanie fortryder.

Bogen starter ud med at være sjov, man holder ubetinget med kvinderne, da James virkelig er usympatisk, opblæst og egoistisk – ja, han fremstilles i den grad som en nar. Men efterhånden som handlingen skrider frem vender billedet, James bliver engleblid, angrende og sympatisk og Katie bliver den hævngerrige, “onde” kvinde, der ikke kan finde ud af at stoppe hævntogtet. Det er lidt for meget en kovending til at det virker overbevisende. Hertil en lidt for sukkersød slutning efter min smag – men ellers ret sjov og underholdende, især i den første del.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter