0 kommentarer

Der bor Hollywoodstjerner på vejen af Maria Gerhardt

af d. 27. september 2014
Info
 
Sideantal

208

Udgivet

2014

ISBN

978-87-7137-976-1

 

Kræft. Diagnosen er voldsom, og har en stor grad af uhygge knyttet til sig. Det kommer derfor også som et slag for Maria, der rammes af brystkræft. Når man kommer fra et liv blandt Københavns elite som efterspurgt DJ til hver en fest er det en brat omvæltning pludselig at være den syge. Ikke at kunne feste, ikke at have energien til at være social. Mærke folks medlidende blikke, og føle hvordan den endeligt etablerede hverdag langsomt falde fra hinanden.

Samtidig med at Maria kæmper mod kræften hører vi også om en af fortidens kampe. Nemlig Marias kamp for at få fat i sin eneste ene. Det udsvævende liv som ung DJ gør det nemt for hende at møde mange spændende mennesker, herunder Rosa, kvinden i hendes liv. Men denne kvinde er ikke så let at erobre. Mangt og meget står mellem at Maria og Rosa kan få hinanden.

Denne selvbiografiske bog fremstår utroligt ærlig og meget personlig. Det er den usødede version af historien om et menneske, der rammes af kræft. Forfatteren, der netop selv har oplevet sygdommen på egen krop, formår at skildre den så man får et billede af sygdommen indefra. Der gives dog langt fra et billede af en modløs og opgivende person – Bogen er ikke plaget af dødsangst, men snarere af de frustrationer og problemer en pludselig sygdom kan medføre. Alligevel er det rart, at sygdomsberetningen ‘afbrydes’ af en kærlighedshistorie ind imellem, på trods af at ungdommen på nogle mange måder skildres mere problematisk og forvirrende end tiden med kræft. Bogen er velskrevet, hvilket i høj grad gør det muligt for læseren at identificere sig med bogens problematikker.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter