0 kommentarer

Den utålmodige alkymist af Lorenzo Silva

af d. 11. september 2011
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

269

Udgivet

2009

ISBN

978-87-91392-15-3

Originaltitel

El alquimista impaciente

 

Udgivelsen er støttet af det spanske kulturministerium. Som samvittighedsfuld anmelder er man vel derfor forpligtet til at henvende sig direkte til det spanske folk: Der foregår et groft misbrug af jeres skattekroner med det formål et eksportere ellers usælgelig litteratur til sagesløse læsere i fremmede lande; sørg for at få stoppet denne praksis pr. omgående!

Trinidad Soler bliver fundet myrdet og aldeles splitternøgen på et motelværelse med en gigantisk rød dildo stikkende ud af røven. Afdøde var sikkerhedsekspert på et nærliggende atomkraftværk, og efterforskerne fra Guardia Civil – Rubén Bevilacqua og Virginia Chamorro – får den præcis lige så nærliggende tanke, at mordet kan have noget med sikkerheden på værket at gøre. En gudesmuk, hviderussisk luder samt nogle magtfulde entreprenørtyper med flosset moral dukker frem af kulissen, og pludselig står det klart, at opklaringsarbejdet kan blive både vanskeligt og farefuldt…

Opklaringsarbejdet, ja. Sjældent har en whodunnit-krimi været præget af så megen snak og så liden handling. Der sker ikke en døjt undervejs, før det indviklede plot vikles ud til sidst. Man er ved at kede sig til døde og ender med at læse bogen færdig af samme grund, som når nogen gennemfører et maratonløb under ulidelige smerter: For at bevise over for sig selv, at man kan.

Bevares, teknisk skriver Silva godt. Men han er fersk som komælksmozarella. Hovedpersonerne er pæne, men hvordan ser de egentlig ud? Deres udsigt over denne eller hin dal er fin, men hvorfor er den det? De spiser et eller andet, men hvad smager det af. Lejlighedsvis flammer det berømte, spanske temperament op – resten er blottet for farve og sanselighed.

Et lille eksempel. Vores helt overnatter på samme hotelværelse som heltinden: “Det var lidt pinligt at skulle dele badeværelse, og jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg sov som en sten. Men jeg nægter at give flere detaljer.” That’s it, folks.

Som rosinen i den famøse pølseende serverer Silva en pseudofilosofisk morale om, hvorfor en sand alkymist ikke også kan være en utålmodig sjæl. Jeg skal skåne dig for forklaringen, kære læser, den er inderligt ligegyldig. Ligesom resten af denne langgaber.

,,,,,,,,,, – værsgo, EC Edition. Her er en brøkdel af de kommaer, I har snydt mig for. Er det et udtryk for sparsommelighed, eller har jeres korrekturlæser sagt op i vrede?

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter