0 kommentarer

Den usynlige vogter af Dolores Redondo

af d. 24. marts 2016
Info
 
Genre
Omslag
Sideantal

440

Udgivet

2015

ISBN

978-87-93166-35-6

Originaltitel

El guardián invisible

Udgave

1. udgave

 

I den smukke Baztán-dal, ved floderne omkring den baskiske landsby Elizondo, findes purunge piger kvalt, afsminkede, med ituskåret tøj, hænderne anbragt i en bedende positur og en speciel kage fra egnen anbragt på det nys barberede skød… morderens “psykoseksuelle ritual”, som kommissær Amaia Salazar betegner det.

Til de halvnøgne lig klæber lange, sorte dyrehår. Spørgsmålet er, om bjørnene er vendt tilbage til området – eller om der ligefrem er tale om Basajaun, skovens herre, en stærkt behåret mandeskikkelse på toenhalv meters højde. Mange føler sig ret sikre på at have set Basajaun.

“Den usynlige vogter” er første bind i Baztán-krimitrilogien, der foregår i det vildsomme Baskerland – en eksotisk lokation i skandinaviske øjne. Opklaringsarbejdet er knap så eksotisk; tværtimod kunne det have fundet sted hvor som helst, hvor trætte strømere prøver at knalde sindssyge seriemordere.

Barnløse Amaia med den åh-så-forstående kunstnermand har sit hyr med sine to søstre, især storesøster Flora, der altid er bitterligt på nakken af hende. Familielegenden fylder meget, herunder flashbacks til Amaias ungdom i 1989, hvor en modbydelig hændelse nær havde kostet hende livet. Gensynet med Elizondo, hvorfra Amaia selv stammer, vækker al den begravede angst til live igen.

Den fyldige baggrundshistorik er selvklart et forsøg på at klæde hovedpersonen på, men det er alt for meget af det gode, for udpenslende. Samtidig føles de sidelange replikker kunstige og er tydeligvis konstrueret for at forklare sammenhænge for læseren, så man ad den vej ledes videre i handlingen.

Kunstigt er det også, som politifolkene reagerer, når et nyt lig findes: Med lige så megen følelse som en kop lunken café con leche. Amaia er vokset op i landsbyen lige som de myrdede piger – hvor sandsynlig er det, at hun ikke fortrækker en mine over nye fund? Dårlig psykologi, fr. Redondo.

I stedet for indlevelse får vi til gengæld side op og side ned med savlende turistreklame og rendyrket ammestuesnak fra Elizondo og omegn. Redondo kræver desuden, at vi køber magien i tarotkort, voodoo, mytologiske skikkelser og selve guds indgriben. Stærk kost for en overbevist agnostiker.

Det bedste ved denne spansk-baskiske krimi er temperamentet. Det er som at se en Almodovar-film for fuld udblæsning med sortklædte, sorgfulde kvinder, mænd der fortvivlet river sig selv i håret, afmægtig vold og hed sex. Vi er meget langt fra de isafkølede nordiske pendanter og tak for det.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter