0 kommentarer

Den uendelige historie af Michael Ende

af d. 18. september 2016
Info
 
Sideantal

435

Udgivet

1985

ISBN

87-7499-450-6, 978-87-7499-450-3

Originaltitel

Die unendliche Geschichte - oversat af Erik Jensen

Udgave

2. udgave

 

Rygter siger, at ‘Den uendelige historie’ skal genindspilles som film. Dette gav mig lyst til at læse bogen igen, sidst jeg læste den, var jeg kun 15 år gammel, og det var en fantastisk oplevelse, som jeg husker det. Men holder den stadig her godt 30 år senere?

Først og fremmest er det en utrolig flot udgivelse fra Gyldendals Bog­klub, som jeg har læst. Alle kapitler starter med en flot illustration af Roswitha Quadflieg, hvor man kan se figurer og personer. fra det man skal til at læse om. Derudover er typerne i to farver; rød når vi befinder os i vores egen verden og grøn, når vi begiver os til Fantásien.

Bastian er en lille tyk dreng, der bliver mobbet i skolen, han har mistet sin mor, og faderen er tem­melig fraværende. En dag hvor Bastian flygter fra sine plageånder, styrter han i sikkerhed i et antik­variat, hvor han bliver så draget af en bog, at han stjæler den, søger tilflugt på skolens loft, og giver sig til at læse ‘Den uendelige historie’. Bogen handler om landet Fantásien, som er ved at dø, da Intetheden bevæger sig som en pest hen over lan­det og sluger alt til sig som et sort hul. Drengen Atréju skal redde landet, og ikke mindst den Barn­lige Kejserinde, der er syg, og det eventyr han be­giver sig ud på, inddrager lige så stille Bastian på skolens loft.

Bogen er en opvisning i fantasi. Sjældent har jeg læst et værk så fantasifuldt og originalt. Jeg tror mange vil have let ved at spejle sig i Bastians tilværelse, mobningen og frygten for gymnastiktimer­ne der bevirker flugten til bøgernes verden. Man sidder bare og bliver misundelig på Bastian, der råhygger på loftet, mens eventyret udfolder sig.

Symbolikken i historien er så tydelig, at jeg også må have bemærket den tilbage i ’85. Desværre bli­ver det også lidt en hæmsko for mig, da jeg især i anden halvdel af bogen hele tiden brugte energi på at finde flere symboler, eller undre mig over, hvad de forskellige ting betyder. Måske har flere af tingene slet ingen betydning, men det irriterede mig lidt, at jeg ikke bare kunne læse den, som det geniale eventyr, den i bund og grund er.

Filmen var i sin tid mit første møde med skuffelsen over en filmatiseret bog. Slutningen ødelagde hele oplevelsen for mig. Den slutter der, hvor historien først rigtigt begyndte, og selvom den anden film i serien prøver at tage stafetten op, så lykkes det ikke specielt godt. Måske lykkes det i den kommende udgave?

Bogen får fem stjerner, selvom jeg ikke følte det samme rush, som da jeg læste den første gang. Den er genial. Det eneste der skuffer mig er, at der ikke sker noget, når jeg sidder og råber: “Månebarn!” Måske har jeg ikke forstået noget som helst alligevel!!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter