0 kommentarer

Den udstødte af Sadie Jones

af d. 24. februar 2019
Info
 
Sideantal

396

Udgivet

2009

ISBN

978-87-413-0049-8

Originaltitel

The outcast

 

Lewis Aldrige bliver løsladt fra fængslet og vender hjem til sin lille fødeby. Men Lewis har svært ved at finde fodfæste i det lille samfund, hvor tilgivelse ikke falder folk naturligt. Heldigvis overtaler Lewis’ far en bekendt til at ansætte Lewis på et kontor:

“Phillips og han arbejdede i mellemtiden sammen i fred og fordragelighed. Det så ud til, at det at skrumpe sin hjerne ned til en tiendedel af dens normale kapacitet og lade, som om man bare var en krumtap i en lille, ukompliceret maskine, var en fordel inden for arkiveringsfaget. Lewis var ikke sikker på, hvilke uhyrlige forbrydelser Phillips forestillede sig, at han havde begået, men det så ud til, at der ikke skulle mere til for at gøre Phillips glad, end at han mødte til tiden hver morgen, gik i gang med at arkivere og tog hjem, når det blev fyraften.”

Men det er ingen hemmelighed, hvad den dengang 17-årige Lewis gjorde, for at få to års fængsel. Han sætte ind til byens kirke, og da det ikke var nok, som han senere sagde til barndomsveninden Kit, satte han også ild til en del af de træer, der var ved gravpladserne.

Lewis’ sind går i stykker, da han som ti-årig er vidne til, at hans mor drukner. Lewis og moren er de eneste to, der er til stede ved hændelsen, og da han senere forhøres af byens læge, bliver det tydeligt for alle, at selv Lewis’ far har drengen mistænk for at have druknet sin mor. Dette knækker drengen, og en årrække med selvskade begynder. Lewis prøver at mærke sig selv.

Ved den senere hjemkomst som 19-årig, efter fængselsopholdet, oplever Lewis igen, hvor svært det er at finde ud af, hvem der er venligt indstillet, og hvem der har skjulte motiver.

Selvom man kommer helt tæt på Lewis, hans fortvivlelse og forvirring. Hans sorg over farens mistro og han ensomhed, så er det på en eller anden måde som om det ikke går ind under huden på mig. Om det er Lewis’ egen manglende forståelse af hans situation, eller hans distancering fra alt ved jeg ikke, men kun én gang i hele bogen oplever jeg at blive virkeligt vred på hans vegne.

Bogen har bog modtaget Coasta First Book Award i 2008, så nogle læsere har givetvis været mere begejstrede end jeg.
Den udstødte vinder dog point på skildringen af det lille samfund, dets indbyggere og især den fremherskende dobbeltmoral.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter