0 kommentarer

Den tynde Mand af Dashiell Hammett

af d. 28. maj 2016
Info
 
Sideantal

176

Udgivet

1967

ISBN

978-87-7128-838-4

Originaltitel

The Thin Man. Oversat af Palle rosenkrantz

Udgave

1. Udgave

 

Vi befinder os i New York i 30’erne, midt i forbudstiden, d.v.s. ingen spiritus og ingen
værtshuse. Det bekymrer dog ikke vores hovedpersoner, eller nogen som helst andre af
persongalleriet i denne Dashiell Hammett krimi. De medvirkende, inklusive politiet, vandrer ind
og ud af smugkroerne, som den naturligste ting. Den egentlige hovedperson er privatdetektiven
Nick Charles, som i samarbejde med kriminalpolitiet opklarer adskillige mord. Nick Charles og
hans kone Nora bor egentlig i Californien, men er i New York for at fejre jul. Her har de
indlogeret sig på et af de dyrere hoteller, og man er ikke i tvivl om, at de har råd til det.
Sekretæren til en af Charles bekendte rigmanden Clyde Vynant findes myrdet, og Vynant
mistænkes for mordet, bl.a. fordi han er forsvundet umiddelbart efter mordet.
Det udvikler sig til en meget kompliceret og udspekuleret historie, hvor alle er mistænkt, og
man er stærkt i tvivl om, hvem der er myrdet og af hvem.
Bogen er skrevet i 1932, og afspejler noget af det fattige og korrupte USA i 30’erne.
Den tynde Mand er filmet adskillige gange, og i 50’erne gik den som tv-serie med titlen Den
tynde Mand.
Det er simpelthen et knaldgodt plot, og jeg kan kun give den mine bedste anbefalinger.

Lån bogen på bibliotek.dk

 

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter