0 kommentarer

Den tid det tager af Hanne Ørstavik

af d. 3. december 2012
Info
 
Genre
Omslag
Sideantal

228

Udgivet

2001

ISBN

87-90524-38-1

Originaltitel

Tiden det tar

Udgave

1.udgave

 

“Den tid det tager” er en mørk fortælling om et familieliv, der på overfladen er et glansbillede, men hvor psykisk tortur og utryghed lurer under en pilrådden overflade. Den er desværre troværdig, men betændt og grusom, og jeg brød mig ikke om at læse den.

Jeg fik associationer til et gråt garnøgle, der når det vikles ud bliver til slimede orme og onde slanger i et fiktivt paradis.

Signe bor med sin mand og lille datter på en gammel gård og får kort før jul besøg af hendes far, mor og storebror. Vi fornemmer tidligt i historien, at Signe har psykiske problemer, som manden forsøger at skærme hende mod. Under familiebesøget blusser uforløste spændinger frem – og bogen går i retning af at fortælle historien om Signes opvækst i en dysfunktionel familie.

Familien boede i Finmarken, faderen var leder af et hjem for psykisk handicappede og moderen socialrådgiver. Udadtil en velfungerende familie, men under overfladen præsenteres vi for en psykopat af en far, der underkuer sin kone. Moderen påtager sig offerrollen i hjemmet, men er en velfungerende socialrådgiver, der løser andres problemer til ug med kryds og slange, når hun er på job. Lige præcis den konstellation fandt jeg utroværdig.

Signe og storebroderen er i klemme mellem de to voksne, og Signe bliver stødpude for faderens luner og familiens velbefindende. Hun fornemmer med millimeters nøjagtighed, hvornår far er glad og hvornår far er sur og bruger enorme kræfter på holde familiehumøret oppe.

Det er ubærligt at følge, hvordan Signe alt for tidligt påtager sig en voksenrolle – og det er utroligt befriende at se, hvordan hun senere i livet gør sig umage med at skabe et godt familieliv for hendes mand og deres datter. De julesmåkager som hun aldrig bagte med sin mor, bager hun kærligt med sin datter. Men prisen er, at hun som voksen må gøre oprør mod forældrene – og det gør hun ganske fint ved ikke at komme hjem til jul. En provokation, der sætter familielivet på spidsen.

Bogen kan vel betegnes som socialrealisme, men af den meget grå slags uden lyspunkter overhovedet. Sprogligt er den meget beskrivende og detaljeret – tung læsning på både den ene og den anden måde.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter