0 kommentarer

Den store djævlekrig 2: Dødens terning af Kenneth Bøgh Andersen

af d. 15. maj 2008
Info
 
Sideantal

317

Udgivet

2007

ISBN

978-87-638-0614-5

 

Historien starter, da Filip siger ja til at gå med på et pærerov sammen med nogle af hans nye venner i klassen. I løbet af dagen var han ved at komme ud for et uheld tre gange, først var han ved at blive kørt over, så fik han næsten en urtepotte i hovedet fra fjerde sal, og til sidst var han ved at falde ned fra pæretræet, som han plukkede de bedste pærer fra.
Da han kom hjem faldt han i søvn oppe på sit værelse, og han vågnede midt om natten, da det var blevet stormvejr. Pludselig så han noget udenfor: ved et stort træ stod døden selv, Mortimer, og råbte om hjælp. Filip skyndte sig at tage noget tøj på, og han løb ned til døren. Da han kiggede ud, så han, at Mortimer huggede i træet med en skarp genstand. Filip skynder sig over mod ham, men lidt efter slår lynet ned i træet, det vælter ned mod Filip, Filip får noget i hovedet, og det næste han ser, er at han står mellem døren til himlen og døren til helvede.
Lidt efter kommer hans ven Satina (en djævel fra helvede), der forklarer ham at døden har bedt hende om at hente ham, og bagefter bringe ham til dødens hjem.
Da de når frem forklarer døden, at grunden til at han hentede Filip tilbage fra livet, og grunden til at det tog ham så lang tid, var at den hundredesidede terning, der bestemmer et menneskes leveår når de bliver født, den er blevet stjålet, og at der derfor på Jorden sker den katastrofe at børn bliver født udødelige.
Filip og Satina går i gang med at lede efter spor i dødens skov, men da Filip en nat går ned i dødens kælder, hvor alle timeglassene der viser hvor lang tid menneskene på Jorden har igen før de dør, finder han ud af at der næsten ikke er mere sand i hans mors timeglas. Han indgår derfor en aftale med døden om, at hvis han finder dødens terning inden det er for sent, så må han få et terningekast til sin mor.

Jeg kan godt lide bogen, fordi den er sjov med sin nogle gange lidt onde humor. Jeg kan godt lide måden den fortsætter fra den første bog, hvordan den viser hvad der f.eks. er sket med Filips personlighed siden sidste bog, hvor han i starten kort sagt var en kedelig nørd type.
Det er en rigtig god bog, og en rigtig god fortsættelse, men til dem der tror det, så er den ikke ligeså dyster som forsiden den hentyder til, selv om forsiden alligevel passer meget godt til bogen.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter