0 kommentarer

Den store bog om den glade løve af Louise Fatio

af d. 23. august 2008
Info
 
Sideantal

100

Udgivet

2006

ISBN

87-02-04697-0, 978-87-02-04697-7

Originaltitel

The happy lion ; The happy lion in Africa ; The happy lion roars

 

Det er ikke bare de dejlige tegninger og de søde historier, der gør “Den glade Løve” så vidunderlig. En af de fremmeste kvaliteter er nemlig, at børnebogsmoralen aldrig bliver tyk. Naturligvis er der skjulte læresætninger at finde, men de træder på intet tidspunkt så tydeligt frem, at det bliver kvalmt, og så kan voksne også godt læse med.

Kort fortalt bor løven i zoologisk have i en lille fransk by. Her hilser den dagligt på alle sine venner, der kommer forbi og siger ‘Bonjour, glade løve!’. Dyret involverer sig mere eller mindre ufrivilligt i forskellige eventyr, og det kommer der underfundige og læseværdige historier ud af. De er fantastiske, varme og jævnt klassiske i deres opbygning.

Roger Duvoisins tegninger er både detaljerede, skæve og rammende. Sådan nogle, man bliver munter i hovedet af at se på, mens man læser højt for de mindreårige – det vil sige dem omkring 3-6 år.

Denne samling af fortællinger består af “Den glade Løve”, “Den glade Løve i Afrika” og “Den glade Løve brøler”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter