0 kommentarer

Den store Asterix 1 af René Goscinny og Albert Uderzo

af d. 31. marts 2020
Info
 
Forlag
Sideantal

160

Udgivet

2019

ISBN

978-87-7085-770-3

Originaltitel

Astérix le Gaulois ; La serpe d'or, kunstner: Albert Uderzo ; oversætter: Per Då

 

For knap tyve år siden udgav Egmont ‘den komplette Asterix’, og nu har Cobolt samlet stafetten op og startet på ny. Jeg har måttet hen og granske Egmonts udgave for at kunne kommentere på forskellen til Cobolts udgave, og konklusionen er meget klar: Cobolts udgave vil tilfredsstille alle, lige fra den tilfældige tegneserielæser til feinschmeckeren. Her er alt med. Albummet indeholder et fyldigt ekstramateriale samt de to første Asterix-album, ‘Asterix og de gæve gallere’ og ‘Asterix og trylledrikken’, og hvor Egmonts ekstramateriale var grundigt og af et vist omfang, er Cobolts monumentalt. Vi får en historisk baggrund for begrebet ‘galler’ og ‘gallien’, med udgangspunkt i de ganske få kilder der er tilgængelige fra den tid. Og her er det morsomme at selveste Julius Cæsar er forfatter til ‘Gallerkrigeren’, som Goscinny har lænet sig kraftigt opad. Dermed er Cæsar inspirator for en satirisk tegneserie over hans eget romerriges fejl og mangler. Ekstramaterialet er forfattet af franskmænd, der ikke er ramt af hverken kulturel eller geografisk distance.

Der er ret interessant at læse om de friheder Goscinny tog sig med den historiske baggrund. Han byggede jokes op efter behov, uden at skele særligt til om det nu var historisk korrekt. Han opfinder verdens første trafikprop på hoved vejen til Lutetia – for så at få at vide af en historiker at der var trafikpropper dengang. Det skete tit med Goscinnys fikse indfald.

Barren er sat højt for den slags samlebind; det er ellers sjældent af ekstramaterialet ret beset er andet end en fodnote, eller af yderst perifer relevans, men her kan det hamle op med tegneseriernes niveau. Sagt på en anden måde er det umådeligt svært at finde noget at sætte en finger på. Vi skal have den helt store lup frem og fluekneppe for at finde noget jeg ikke er helt tilfreds med, men der er et par detaljer. Uderzo tegnede i 2006 nye forsider til alle album, og det er de versioner der er medtaget her. Der savner puristen selvfølgelig de gamle forsider, ligesom jeg savner de dage hvor albummene var tekstet i hånden. Den skrifttype der er valgt ligner godt nok noget der er håndskrevet, men det er ikke det samme. Egmonts var håndtekstet, men da det stadig er Per Dås oversættelse er der kun små forskelle i taleboblerne. Hos Cobolt afslutter figurerne ikke deres sætninger med er ‘Dixi’ når de vil være hovne, men den forskel opdager man nok ikke med mindre man lige har læst de gamle udgaver.

Start du kun roligt din Asterix-samling her, der kommer tre album om året, og selvom prisen ikke helt i lommepenge størrelse, er albummene rigeligt pengene værd. Er du én af de heldige der har hele Egmont samlingen, vil jeg anbefale at tage et kig i Cobolts udgave på biblioteket, for at vurdere om der skal investeres endnu engang. Det skal udelukkende være for ekstramaterialets skyld.

[Anmeldereksemplar fra forlaget]

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter