0 kommentarer

Den sorte safir 2: Den mørke vej af Cecilie Eken

af d. 9. december 2012
Info
 
Sideantal

84

Udgivet

2007

ISBN

978-87-11-31571-2

 

“Den mørke vej” er andet bind i Cecilie Ekens serie “Den sorte safir”.

Aramiel blev efterladt af Sif. Han beslutter sig derfor for at følge efter hende på hendes søgen efter den sorte safir, så han kan få den store rigdom for sig selv. Med sin onkels hjælp skaffer han sig en kamel, nye klæder og et kort over ørkenen. Og så kan den lange rejse ellers begynde. Men Aramiel må sande, at det er svært for en forkælet bydreng at klare sig i den tørre, varme, brændende ørkensol. Derfor tager han chancen og befrier Sif fra røverkongen, således at hun kan føre ham sikkert gennem ørkenen. Mindre taknemmeligt end det er på sin plads, følger han med hendes folk, völarerne, der lærer ham at overleve i ørkenen og som samtidig viser ham en livsstil, der er milevidt fra den han ellers har kendt. Men vejen gennem ørkenen er lang, og med et folk som völarerne ved sin side, oplever Aramiel nye og farlige sider at livet.

Som den første bog i serien, “Ørkenpigen” er også denne illustreret af den ufatteligt dygtige Claus Rye Schierbeck. Kapitlerne indledes som i den forrige bog af en port, der leder tanken hen på et mellemøstligt ornament. Cecilie Ekens fantastiske beskrivelser af scenerierne komplimenteres af Schierbeck varme, glødende tegninger. Som rutineret læser, i gang med en børnebog, er jeg nødt til gang på gang at tage mig selv i ikke at ofre tid nok på illustrationerne. Det er en forsømmelse, idet de nu er så umanerligt detaljerede og illustrative.
Dog virker det særdeles godt som fastholdelse af kronologien i historien, hvis man efterfølgende blot koncentrerer sig om illustrationerne.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter