0 kommentarer

Den sidste vindrytter 2: Rejsen af Nick Clausen

af d. 27. november 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

262

Udgivet

2012

ISBN

978-87-588-1024-9

Originaltitel

Den sidste vindrytter: Rejsen

Udgave

1.udgave

 

Kian, den sidste teenagehelt med pli, begiver sig af sted mod prinsessens fangehul med hesten Furim som sin tro følgesvend. Hans færden i ukendt terræn giver anledning til et par underholdende scener med den unge mand som hovedperson:

“Så spejdede han rundt på engen. Der var ingen steder, der egnede sig bedre end andre. Derfor trak han bukserne ned hvor han stod, og fik så øje på Furim. Hesten stod et stykke derfra og betragtede ham undrende. Kian rømmede sig. “Må jeg ikke lige..få lidt privatliv?” Furim prustede, vendte ryggen til ham og fortsatte med at græsse. “Tak,” mumlede Kian. “Vi er faktisk nogen som ikke er vant til det her.””

Heldigvis får han hurtigt en tro følgesvend i trolden Rax, der kan fortælle den forbløffede helt, at trolde er nøjagtigt lige så bange for mennesker, som disse for troldene. Men da Rax også er The odd one out i sit miljø, og skælver ved tanken om farens mulige repressalier ved hjemkomsten, drager han i stedet med Kian mod nord for at finde bjerget Tarak, hvor prinsessen og hendes frygtindgydende tilfangetager befinder sig.
Den anden bog i serien ‘Den sidste vindrytter’ er præcis ligeså let læst som sin forgænger. Som før er personskildringerne også her på deres plads, om end der i dette bind også lægges væsentligt mere vægt på Kians søgen efter svar samt beskrivelsen af de farer som han støder på undervejs. Det er underholdende at læse om de forskellige ‘folks’ stereotype – og fejlagtige – opfattelser af hinanden. Men når enden er god er alting godt, og selv den dummeste trold er heldigvis ikke mere stædig end at han kan overtales til begrave stridsøksen, sådan at der nu tændes et spirende håb om at de før så angste og fordomsfulde parter sammen kan besejre den mægtige fjende og hans håndlangere.

Tréeren må tilvejebringes i en ruf, så vi kan se hvorledes det går de brave betvingere af det onde.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter