0 kommentarer

Den sidste vindrytter 1: Udvalgt af Nick Clausen

af d. 27. november 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

194

Udgivet

2012

ISBN

978-87-588-1023-2

Originaltitel

Den sidste vindrytter: Udvalgt.

Udgave

1.udgave

 

Kian føler sig fremmed i sit nærmiljø. Hans eneste ven er den jævnaldrende Maya, som han søger husly hos, når tingene udvikler sig skidt hjemme hos faren. Hos Maya er han fri. Her kan han fortælle om sine følelser, og han kan uden at bekymre sig om andre reaktion begive sig på sine natlige løbeture. Løbeturene er med til at holde Kian i udsædvanligt god form, hvilket han får brug for, da Baldragur kommer for at hente ham hjem til Palindria, hans sande hjem.
I Palindria har folk desperat brug for Kians hjælp. Kun han kan med sine enorme kræfter og Modstanden bringe prinsessen hjem så skyerne kan forsvinde igen. Mangt og meget står på spil, for Kian skal finde evner han ikke anede han havde, bekæmpe mægtige fjender og en udspekuleret forræder, der har sat enorme, ukontrollerbare kræfter i gang i sin higen efter magt.

‘Den sidste vindrytter’ er en spændende, hæsblæsende ungdomsbog. Endnu en af utallige, der slutter sig til fantasygenren. Når bogen alligevel er værd at læse skyldes det blandt andet karakteristikken af Kian, der trods sine umenneskelige evner befinder sig lige midt i en ganske genkendelig ungdomsproblematik, behovet for at skille sig ud og være noget særligt, men samtidig være en del af en gruppe.

Palindria er et hyggeligt lille rige, hvor alle ville kunne leve i fred og fordragelighed, hvis ikke lige det var for valkryperne, der næsten hver nat kommer susende ind over byen for at ødelægge og fortære sig til ekstra stærkere kræfter.

Man kan foranlediges til at tro, at bogen kun har en stereotyp skildring af godt og ondt. Men det er heldigvis slet ikke tilfældet. Folkene i Palindria er nuanceret skildret, og selvom riget unægtelig er mest kendt for det gode, er folkene der også i besiddelse af omtrent de samme skumle motiver, tanker og liden flatterende trang til at fremstå som noget særligt. Og også her findes gruppepres, lalleglade idioter, der ikke aner, hvad de laver, magtsyge mænd og skrøbelige relationer.

Som en ægte teaser ender bogen med, at man får et kort glimt af, hvem den mulige forræder er, samt et kort glimt af, hvilke faretruende kræfter Kian er oppe imod.
Jeg var glad for at bog to også var i feriekufferten!

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter