0 kommentarer

Den sidste sommer af Boris Leonidovich Pasternak

af d. 12. april 2002
Info
 
Sideantal

114

Udgivet

1959

Originaltitel

Povest

 

”Den sidste Sommer” er en dejlig fortælling, man får vidunderligt ondt i hovedet af at læse. Hovedpersonen Ser’òza genoplever sommeren 1914, i hvilken han blandt andet bliver ansat som huslærer og forelsker sig i den danske stuepige Anna.

Pasternak skriver her i store billeder og vendinger, med poetisk indskudte sætninger, og gør dermed ”Den sidste Sommer” væsentlig anderledes end den bedre kendte ”Dr. Zhivago”. Sproget veksler mellem hastigt forvirrende citater og bredpenslede beskrivelser af sommervarmen over Rusland.

Uddrag: ”Sporvognenes skramlen ligesom plaskede imod de oplyste vinduer. Der stod den samme kølighed fra den som fra en brønd. Snart trådte den yderste del af nåletræerne ud på brolægningen i deres træsko. De to gik ind til byen.”

Der er en for russisk litteratur sjælden mangel på storladen forløsning i ”Den sidste Sommer”. Hovedpersonen når ganske vist en form for konklusion, en lektie, men nogen egentlig udvikling er der ikke tale om. De små hverdagsdramaer er pakket ind i afledningsmanøvrer og beroligende naturbeskrivelser. Selv kærligheden er forklejnet til et fjernt og ubetydeligt minde. Det er ikke desto mindre god underholdning og interessant læsning i forhold til Pasternaks digte.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter