0 kommentarer

Den sidste nonne Nancy Bilyeau

af d. 19. juni 2014
Info
 
Sideantal

415

Udgivet

2013

ISBN

978-87-92621-92-4

Originaltitel

The Crown

 

Kan blot en enkelt nonne redde klostrenes liv under Henrik d.8 af England?

Den domikanske nonne Joanna Stafford er hovedkarakteren i denne spændende roman, som handler om tiden under Tudor-styret i England. Nærmere sagt, vi møder Joanna en begivenhedsrig maj-dag i 1537, hvor hun starter sit eventyr, som ender noget anderledes end hvad hun havde forventet. Denne skæbnesvangre dag forlader hun sit kloster for at tage til Smithfield, hvor hun overværer hendes kusine blive brændt på bålet efter kongens ordre. Sammen med sin fader bliver hun indespærret i Tower of London, da vagterne har en formodning om sammensværgelse mod kongen, da Joanna og hendes fader ærede den dømte. Joannas moder arbejdede for den afdøde Katharina af Aragonien, som var kongens første hustru, og hendes familie stod i mange år tæt på den kongelige. Men ting sker og Joanna tager tilbage til klosteret – denne gang for Gardiner, som er biskop af Winchester, og han har ganske meget magt over hende. Ikke nok med at hendes fader sidder i Tower (som Gardiner kan styre), de dominikanske klostre er i fare og dette gælder også Joannas gamle kloster, hvilket Gardiner truer med at lukke medmindre hun hjælper ham. Hun skal finde en gammel værdifuld krone for Gardiner og hun får følgeskab af munkene broder Edmund og broder Richard, som Bilyeau virkelig får gjort til nogle gode karakterer.

Den sidste nonone er Nancy Bilyeau’s debutroman og første del af en trilogi og den er virkelig godt skrevet. For læseren er det muligt at identificere sig med nonnen, og i mit tilfælde også selvom man er ateist og hun bruger en del tid på at forklare hvorfor Gud er så vigtig for hende.
Bilyeaus andre karakterer er virkelig interessante og det er tydeligt at hun har brugt lang tid på research til denne bog (hvilket man kan læse mere om i hendes “Tak” afsnit i slutningen af bogen samt hendes bibliografi).
Nogle tidspunkter kunne jeg nærmest ikke stoppe med at læse og det var især slutningen, som virkelig fængede mig. Jeg har i vinters læst en anden bog om livet på denne tid og det var interessant at befinde mig i dette historiske univers igen. Jeg kan klart anbefale denne til alle som elsker historiske romaner og hvis man bliver glad for denne, så kan jeg anbefale at se “The Tudors” (hvilket man også kan gøre før bogen, da den giver et godt historisk blik på denne tid i Englands historie).

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter