0 kommentarer

Den sande historie om Jens Emils guld af Karsten Lund

af d. 20. februar 2015
Info
 
Sideantal

318

Udgivet

2014

ISBN

978-87-02-16614-9

 

1905 er et skelsættende år i Jens Emil Hansens liv. Det år bliver han nemlig forvist fra sin fødeø Endelave og det bliver starten på et eventyr. Et hårdt og arbejdsomt liv, lang fra det liv det lå i kortene at han skulle have levet i Danmark. I stedet blev det til en tilværelse som pelsjæger og guldgraver i det barske Alaska, hvor han bliver indtil han forsvinder en gang i 50’erne, formodentlig slået ihjel.

Men denne historie starter i 1982 hvor Caterine, barnebarn af Jens Emil sætter sig for at finde ud af hvad der egentlig skete med hendes farfar. Cath rykker teltpælene op og tager et vikariat i Yukanland, ikke lang fra hvor hendes farfar har færdes. Med hjælp fra en lokal stifinder lykkes det at finde farfarens hytte, som stadig står uberørt. Blandt hans efterladenskaber finder hun bla. en del breve fra søsteren i Danmark. Det bringer hendes søgen i fortiden en tur Jens Emils fødeegn inden turen atter går mod Alaska.

Karsten Lund har her bedrevet en fængslende roman, baseret på god research og med udgangspunkt i Jacob Holms bog “Breve hjem – fra danske udvandrere 1850-1950”. Han formår at skildre naturen og de mennesker der kæmpede for at overleve, enten som lykkeriddere der drømte om en hurtig fortjeneste, eller de som ønskede at starte en ny tilværelse op i det fremmede, på en levende og fængslende måde. Jeg har følt mig godt underholdt under læsningen og sproget i bogen flyder let og malerisk, så vildmarken flytter ind i stuen medens jeg læste.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter