0 kommentarer

Den røde Labyrint af Lars Kjædegaard

af d. 5. august 2012
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

272

Udgivet

2012

ISBN

978-87-638-2227-5

 

”Den Røde Labyrint” er tredje krimi med makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. Bøgerne er ikke bundet op på hinanden, men kan læses uafhængigt. Jeg havde ikke læst de to første da jeg kastede mig over denne, men der hersker ingen tvivl i mit sind om at de allerede er på vej til at ligge på natbordet.
”Den røde labyrint” er ikke blot velskrevet, den er også fantastisk i sin opbygning. Lige fra starten fangede den mig og selv om jeg tror jeg ved hvad der kommer, er den så genialt bygget op så det er kun en flig af forløbet jeg regner ud, der kommer hele tiden en ny vinkel ind i billedet.

En tiårig dreng, August, findes kvalt lige uden for lågen ind til hans have. Han var på vej hjem fra skole og ingen har set eller hørt noget, heller ikke hans far som går hjemme og venter på ham og lige har været ude i køkkenet for at skrælle gulerødder til hans middagsmad. Alle er rystede og da det yder mere viser sig at det er drabschefens barnebarn, er hele korpset på stikkerne for at finde forbryderen, der skal da heller ikke gå ret lang tid før der foreligger en fuld tilståelse.
Anita Hvid er dog ikke overbevist om at det er sandheden de står med, og det viser sig da også ret hurtigt at hun har ret. Richard Brøssner, deres boss drabschefen, er sat ud af spillet da de familiemæssige relationer har gjort ham inhabil, i stedet opfordrer hans kone ham til at skrive sine erindringer. Dette skriveri bringer ham i kontakt med en gammel kending, gangsterlederen Lothan Zoll og denne kontakt bliver skæbnesvanger for det videre forløb i opklaringen af mordet på August.

Som sagt en fantastisk velskrevet bog, og nu glæder jeg mig bare til at “Goyas hund”, som er bind fire i serien om Anita Hvid & Thor Belling, udkommer, efter hvad jeg har erfaret har Lars Kjædegaard allerede læst korrektur på den.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter