0 kommentarer

Den lukkede kiste af Lars Kjædegaard

af d. 3. maj 2020
Info
 
Sideantal

151

Udgivet

2020

ISBN

9788763864701

 

‘Den lukkede kiste’ er fjerde selvstændige krimi i serien om makkerparret seniorforsker Agnes Hillstrøm og den noget yngre juniorforsker Otto Vang.

En ældre dame findes myrdet i sin seng, på en yderst bestialsk måde. Der er intet der indikerer, hvad motivet kunne være og intet tyder på rovmord. Under gennemgang af kvindens hus gør efterforskerne et makabert fund, og nu trækker sagen tråde over til byens flygtningecenter. Alex, et nært barnebarn kommer hjem fra New Zealand, og ved åbenbart noget om det, der er sket, men er ikke særlig meddelsom over for politiet. Sagen eskalerer og det ender med at indsatsstyrken sættes ind, hvilket ender katastrofalt.

Endnu en udmærket krimi, denne gang fylder Agnes’ liv igen lidt mere, men til gengæld synes jeg at plottet efterlader mig med nogle løse ender…som om der mangler noget.

Lars Kjædegaard (1955) er en habil forfatter der har skrevet mere end 30 romaner, de fleste krimier og han er især kendt for Hvid & Belling serien. Agnes Hillstrøm serien, er hans nyeste skud på stammen og består pt af fem bøger. Bøgerne kan sagtens læses selvstændigt, men hvis man vil have udbyttet af at følge den sideløbende udvikling af især Agnes Hillstrøm, vil jeg klart anbefale at læse bøgerne i rækkefølge. Det er letlæselige bøger, rigtig hyggekrimier.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Gyldendal, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter