0 kommentarer

Den lukkede af Lene Hardt Sanchez Toscano

af d. 9. september 2013
Info
 
Sideantal

159

Udgivet

2013

ISBN

978-87-92728-13-5

 

Foruroligende, uforløst psykologisk ungdomsthriller – en helt særlig læseoplevelse.

Forlaget Valeta udskrev på Fantaticon i 2010 en romankonkurrence om at skrive den bedste gyser. Konkurrencen blev vundet af Lene Toscano med “Den lukkede”. Romanen er rettet til det unge publikum, der læser vampyrromaner, men jeg synes den har kvaliteter, der rækker ud over denne målgruppe.

Anna er 17 år og indlagt på “den lukkede” – et psykiatrisk sygehus, og hun skal mod sin vilje behandles med elektrochok. Det er hendes stedmor, der er psykiatrisk overlæge, der har fået hende tvangsindlagt, og Anna er rædselsslagen. Hendes hjerne skal nulstilles, og alt det hun ved om stedmoderen og hendes onde gerninger vil blive visket ud og glemt. Hvordan skal det gå Anna, hendes far og hendes lillesøster, når Anna ikke længere ved, det hun ved?

Men Anna har en plan. Hun skriver et brev om, hvad der skete, og hvorfor stedmoderen vil nulstille hendes hjerne. Det er uhyggelig læsning, og historien fangede mig i en sådan grad, at jeg til sidst ikke vidste, om Anna var psykotisk eller om stedmoderen virkelig var af den onde slags.

Sproget er let og fangende og bogen er hurtig læst. Jeg læste den som e-bog, og det egner den sig ganske glimrende til. Mine fingre gled hurtigere og hurtigere over skærmen for at vende sider – og pludselig var historien slut. Eller var den? Døm selv.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter