0 kommentarer

Den lille ven af Donna Tartt

af d. 29. august 2004
Info
 
Sideantal

668

Udgivet

2003

ISBN

87-595-1903-7

Originaltitel

The Little Friend

Udgave

1.udgave

 

”Den lille ven” lagde op til så mange ting og jeg glædede mig rent faktisk til at komme i gang med at læse den. Donna Tartts forfatterskab har utrolig megen snak om sig, og jeg har længe villet undersøge om der var noget om det. Derfor var det også med tungt hjerte at jeg havde så blandet en oplevelse med den her bog.

Historien om Harriet der i sin sommerferie sætter sig for at løse mysteriet om hvorfor og hvordan sin bror døde da hun var spæd, for til den dag er der ingen der ved det, og hjemme hos Harriet taler man heller ikke om det, og moderen er nærmest gået i forfald siden broderens død.

Jeg blev faktisk utrolig grebet af Harriet og hendes karakter og jeg kunne rigtig godt lide Harriet, selvom hun gik mig lidt på nerverne i starten så satte hun sig fast. Jeg begyndte at føle for og med hende i den forfaldne og dysfunktionelle familie hun skulle forestille at leve i. Og jeg kunne også forstå hendes næsten desperation for at ville finde ud af hvad der skete med sin bror da hun var mindre end et år gammel, den skæbnesvangre dag i baghaven.

Desværre begyndte der pludselig at komme en næsten helt anden historie ind over bogen med de vidt forskellige brødre, der alle var en smule skræmmende på hver deres måde. De første 70% af bogen kunne jeg ikke se nogen som helst mening med at vi også skulle høre om dem, og det irriterede mig hver gang historien skiftede til dem, fordi så svandt fokusset fra Harriet og hendes historie. Derudover var der mange baghistorier der pludselig blev smidt ind her og der, og det var jeg heller ikke fan af. Det var ok en gang i mellem, men der kom bare for mange i længden til at den overordnede historie blev skubbet for meget i baggrunden.

Sandt nok så skriver Donna Tartt ganske flot, man kan se hun kerer om sine sætninger, men en del gange bliver det også lidt for meget. Da jeg nåede slutningen sad jeg næsten med åben mund og polypper – ikke fordi jeg blev blæst bagover af slutningen, men fordi jeg bare var så utilfreds med slutningen. Jeg sad lidt med en fornemmelse ikke at have fået hvad jeg havde regnet med, og af den grund følte jeg også jeg havde spildt utrolig meget tid på at læse den her bog.

Den havde sine gode dele, som det meste af Harriets historie – hende kunne jeg som sagt rigtig godt lide, den blev bare brudt alt for meget med unødvendige ting efter min mening.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter