0 kommentarer

Den lille butik med de lykkelige slutninger af Jenny Colgan

af d. 4. november 2018
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

352

Udgivet

2018

ISBN

978-87-638-5600-3

Originaltitel

The little shop of happy ever after (oversat af Marie Kopp)

Udgave

1.

 

Da Nina bliver fyret fra sit job på det lokale bibliotek, står hun overfor et valg. Skal hun forsøge at søge et job på det nye multimediebibliotek, eller skal hun tage springet og hoppe ud i noget helt nyt? Nina har indtil nu altid truffet de sikre valg. Hendes bedste selskab har til enhver tid været det, hun har fundet i bøgernes verden, og hendes drøm er at hjælpe andre med også at finde bøger der er perfekte for dem. En ide begynder at spire – Kunne hun åbne sin egen bogbus? Ideen og drømmen fører hende langt væk fra alt hun kender, til et sted hvor joblykke, kærlighed og eventyr måske kan findes – Dog ikke uden problemer.

Jeg er altid lidt spændt, når jeg går i gang med en bog i chick-lit genren. Der er i min optik en risiko for en forudsigelig bog med flade og forudsigelige karakterer. Men denne gang blev jeg positivt overrasket! Jenny Colgan formår at skabe komplekse og sympatiske personer, som man bliver glad af at læse om. Bogen har en hyggelig stemning og en rar historie med små twists, sjove situationer og hjertevarme. Man håber sådan livet kommer til at gå godt for Nina, man hepper på hendes drømme og har ondt af hende når livet ikke går som håbet.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter