0 kommentarer

Den lange vandring af Richard Bachman

af d. 24. september 2014
Info
 
Forlag
Omslag
Sideantal

252

Udgivet

1993

ISBN

87-89918-05-3

Originaltitel

The Long Walk

 

“Den lange vandring” foregår i en ikke tidsbestemt fremtid i et fascistisk USA. En af årets største begivenheder er konkurrencen, Den lange Vandring, som Majoren står i spidsen for. 100 drenge starter ud, og vinderen er helt simpelt den, der overlever. Den mindste hastighed, de må gå med, er 6 km i timen. Går de langsommere end det, får de en advarsel. Efter den tredje advarsel er der ingen nåde, går de endnu en gang langsommere, så er det slut – og ikke bare slut med at deltage i konkurrencen, men helt slut!

Stephen King, som har skrevet bogen under pseudonym, fortæller her en barsk men fascinerende historie om, hvilke mekanismer mennesker udlever under pres. Alle drengene ved, at de er konkurrenter, og at kun én vil overleve, og alligevel har de et langt stykke ad vejen et stort sammenhold. Samtidig med vandringen hører vi deres historier og baggrunde for, at de har meldt sig, og hvad de ønsker sig, hvis de vinder.

Det lyder måske umiddelbart ikke særligt spændende, men det er det. King skriver stærkt, og “Den lange vandring” hører til blandt hans bedste.

Og hører du til blandt dem, der har læst Hunger Games serien, så bør du helt klart også læse “Den lange vandring”.
Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter