0 kommentarer

Den italienske klasse af Maeve Binchy

af d. 15. maj 2006
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

343

Udgivet

1997

ISBN

87-555-1342-5

Originaltitel

Evening Class

 

En irsk kvinde, Signora, møder en skøn mand. Han viser sig at være italiensk og hun vælger, trods modstand fra sin familie, at følge efter ham til hans lille italienske landsby. Her opdager hun til sin fortvivlelse, at han er gift. Hun bosætter sig i huset overfor hans, og holder sig pænt på sin side. Uden nogensinde at konfrontere hans familie med hvem hun er. Hendes elsker kommer jævnligt på besøg hos hende om natten, efter hans kone er faldet i søvn.
Fra sit vindue kan hun følge hele hans liv. Da børnene bliver båret i kirke til dåb, da hans ældste bliver gift. Hun bor i byen i 25 år, uden at forvente det mindste.

Hun lærer en del mennesker at kende.
En dag ser hun fra sit vindue, at hans kone står på gaden og råber efter hjælp. Manden er blevet syg, og dør. Dette bliver begyndelsen til Signoras nye liv.

Hun flytter tilbage til Irland, til byen hvor hun oprindelig kom fra.
Her finder hun et lille værelse, hvor hun kan bo. Penge har hun ingen af. Hun har brugt de sidste på billetten tilbage til Irland.

Hun møder en masse mennesker, som dels hjælper hende og som hun hjælper på en måde, som ikke føles som indblanding i deres liv.
Hun møder Aidan, som ikke lægger skjul på, at han drømmer om at blive den lokale skoles næste rektor. Han er dog oppe mod en yngre og mere dynamisk mand, som ender med at få jobbet.

Aidan og Signora bliver enige om at starte en aftenskole i italiensk.

Bogen følger herefter alle de personer der deltager i klassen.
Man får som læser indblik i de mange forskellige skæbner i den lille irske by.

Det er et meget specielt kursus, hvor Signora lægger alle sin kræfter og energi, og det skal til sidst munde ud i en tur til Rom.
Der bliver lavet en fest for at samle penge ind til deres fælles rejse, og så de 42 personer kan drage af sted. Alle kursisterne har inviteret deres kærester eller ægtefæller med, med få undtagelser.
Dette skal blive en tur ingen af dem nogensinde kommer til at glemme.

Denne bog kan klart anbefales. Nå man først er startet på at læse, er den svær at lægge fra sig. Efterhånden føler man, at man kender de forskellige deltagere på holdet for italiensk.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter