0 kommentarer

Den irske præst af Knud H. Thomsen

af d. 22. februar 2003
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

219

Udgivet

1983

ISBN

87-00-45702-7, 87-00-45703-5

 

Det er umuligt ikke at finde en vis identifikation i fortællingen om hjælpepræsten Rufus Finn. Han er så elskeligt menneskelig og tvivlende, at man uvilkårligt falder for ham med det samme. Finn har det gejstlige ansvar for en gruppe af løsslupne nonner under den irske frihedskamp omkring 1920 i Dublin, og det går ikke stille for sig.

Nonnerne involverer sig uhyre praktisk i modstandskampen mod den engelske besættelsesmagt, noget som Finn har svært ved at kapere i begyndelsen. Men da han både er irer og en barmhjertighedens mand, finder han sig lige så stille mere og mere engageret i at hjælpe IRA og de flygtninge, der forsøger at undgå offentlighedens søgelys. Der bliver undervejs drukket så meget Tullamore whisky og rykket ved så mange moralske principper, at man bliver helt katolsk i hovedet.

Personbeskrivelserne i bogen er storartede, hvorimod selve handlingen er lige ud ad landevejen. Det er Thomsens styrke. Rufus Finn, nonnerne, modstandsfolkene og alle de forbipasserende kommer helt naturligt til live, side for side.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter