0 kommentarer

Den indre bowlerhat af Benny Andersen

af d. 21. december 2006
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

70

Udgivet

1982

ISBN

87-418-1850-4

 

Nogle af digtene i ”Den indre bowlerhat” glemmer man aldrig, andre smutter hurtigt forbi. Digtsamlingen er sine steder forrygende, men det samlede indtryk er lidt ujævnt. Men når Benny Andersen digter igennem, og det gør han i ”Den indre bowlerhat”, er det en udelt fornøjelse at læse digte. Og hvor tit synes man egentlig det?

Titlen er rammende og velvalgt, og den ligger i baghovedet gennem hele læsningen. Fortælleren vil så gerne, men han når så lidt. Man ser tydeligt en lidt stiv person for sig. Stivheden personificeres af bowlerhatten, der leder tankerne hen på den høflige, engelske gentleman, som ikke ligefrem oser af hjertevarme og liv. Men inden under det stive, brænder fortælleren for at komme frem og gøre noget, men han ender hele tiden med at blive i sofaen, i sengen, i køkkenet.

Digtet ”Godhed” giver et stik i hjertet. Fortælleren vil så gerne være god: ”jeg er en hel hund efter at gøre noget for nogen”, siger han. Men han kan ikke finde ud af at være i kontakt med andre mennesker, han bliver stiv og må opgive og vi ender hjemme på hans sofa, hvor han sidder alene og øver sig i at brede armene ud. Andersen formår i den grad at blande det muntre med det kummerlige, og læseren ender i en forvirret tilstand, fordi man ikke ved, om man skal grine eller græde.

Benny Andersens røntgenblik for menneskelige svagheder henter mange varianter af smil frem. Fra de syrlige til de meget muntre. Og så har han denne skønne leg med ordene, som her i starten af det helt uforglemmelige digt ”Man burde”:


Man burde

Bløde lyde smuldres mod ruden
lommemumlen
skorpeskutten
vatgny
[…]

Siden jeg første gang læste ordet ”vatgny” har det ligget og vugget i min ordhukommelse.

”Man burde” rummer digtsamlingens essens – man burde gå ud og gøre noget; ”komme til orde / til sin ret / komme til”, men ender med at ”knurrende afvente selvantændelsen”. Det er så godt, at det ene digt kunne bære resten, hvis det havde været nødvendigt.

Digtsamlingen indeholder også andre Absolut-Andersen klassikere. Som digtet ”Smil”, der her citeres i halv længde:


Smil

Jeg blev født med et vræl
skrålende modtog jeg dåben
tudede når jeg blev tævet
skreg når bier stak mig
men blev gradvis mere dansk
lærte at smile til verden
til fotografen
til læger
betjente og lokkere
blev borger i smilets land
smil holder fluerne borte og sindet rent
og tænderne har godt af lys og luft
kommer du for sent
går du fallit
blir du kørt over
bare smil
turister strømmer til
for at se smilende trafikofre
klukkende husvilde
kaglende efterladte

[…]

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter