0 kommentarer

Den hvide konge af György Dragomán

af d. 23. september 2008
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

235

Udgivet

2008

ISBN

978-87-21-03065-0

Originaltitel

A fehér király

 

Vi befinder os i Rumænien i 80’erne under diktatoren Ceausescu. Det kommunistiske styre ligger som en tung og voldelig kappe over befolkningen. Vores fortæller er den 11-årige dreng, Djata, som bor alene med sin mor efter sikkerhedspolitiet har hentet hans far. Bogen består af forskellige klip fra Djatas barndom i de næste to år, og Djatas virkelighed er grotesk og vanvittig.

“Den hvide konge” er en fin og absolut læseværdig lektion i, hvordan livet er i et totalitært samfund. Det blivende indtryk af “Den hvide konge” er et billede af en ufattelig usikker tilværelse, som den var for rumænerne, da de tilhørte den berygtede “Østblok”. Djatas bedstefar er tidligere partisekretær, og alligevel kan hans rang i systemet ikke forhindre, at Djatas far bliver interneret i en arbejdslejr ved Donau-floden. Vi får at vide, at Djatas far har underskrevet en erklæring, som går imod styret, men om det var nok til at blive hentet af sikkerhedspolitiet, eller om han har lavet andet som irriterede styret, står hen i det uvisse.

Tingene ses med en 11-årigs øjne, og det gør ondt at læse, fordi hans naive tilgang til verden går lige i hjertet. Ingen ser sig for gode til at kommentere, at Djatas far er væk. Selv voksne mennesker er efter ham og håner ham, på grund af den forsvundne far. Djatas mor siger ikke tingene lige ud og begge ved, at nogen ting er det bedst at være uvidende om – for så kan man ikke tale over sig. Fortielser og vold ligger overalt i samfundet og ulmer.

I det kommunistiske system er alle “kammerater” eller “onkler” og alene brugen – eller rettere misbrugen – af disse to ord understreger det himmelråbende sindssyge i det totalitære system i Rumænien. “Kammerat” og “Onkel” er noget man siger i ren høflighed til folk, der er højere end én selv i systemet, det kan være læreren eller bedstefaren – når man er barn, står alle over én. Hænderne sidder ret løst på både Kammerater og Onkler. Retsløsheden i et samfund, som styres af en diktator og hans sikkerhedspoliti gælder også nede ved børnene. Men trods det alvorlige setup er der også en humor og varme i historierne som bæres af en dejlig fortæller, som ikke altid forstår, hvad der foregår i de voksnes verden.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter