0 kommentarer

Den hemmelige modstander af Agatha Christie

af d. 2. oktober 2015
Info
 
Genre
Sideantal

308

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7174-031-8

Originaltitel

The Secret Adversary

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Agatha Christie (1890-1976) er en af de mest kendte – og ifølge Guinness Rekordbog historiens bedst sælgende – kriminalforfatter med mere end 80 krimier bag sig. De mest kendte er nok bøgerne om henholdsvis Miss Marple og Hercule Poirot, men i begyndelsen af sin karriere skrev Agatha Christie en stribe spændingsromaner med et ungt amatørpar, der eventyrlystent kastede sig ud i jagten på forbrydere.

”The Secret Adversary” (1922), som udkom på dansk 1925 under titlen” Den hemmelige modstander”, er netop blevet genudgivet. Bogen er den første, i en stribe på fem bøger, om det unge par Tommy & Tuppence, som nogle læsere muligvis vil kende fra BBCs Tv-serie fra 80’erne.

Første verdenskrig er lige sluttet og det unge par står uden penge og job, så over en kop kaffe bliver de enige om at slå sig ned som eventyrerer, men inden de når at gøre mere ved sagen, bliver de overhalet inden om af virkeligheden. En tilfældig samtale og et ukendt navn bliver startskuddet på jagten af en international bande under ledelse af Mr. Brown. Banden vil gøre brug af en traktat skrevet under krigen, og via en arbejderstrejker vælte den Britiske regering for egen vindings skyld.

Det er en glimrende detektivroman, som bringer minder til mine unge dage hvor jeg læste de fem bøger. Bogen er lidt gammeldags i jargonen hvilket er yderst forståeligt, da den er skrevet i 1921, hvilket også er kontekst for selve handlingen. Let læselig, men meget forskellig fra de krimier Agathe Christie har skrevet med Poirot og miss Marple i hovedrollerne. Jeg glæder mig meget til at læse de næste bøger i serien.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter