0 kommentarer

Den gyldne Buddha af Clive Cussler

af d. 31. oktober 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

332

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7714-797-5

Originaltitel

Golden Buddha

Udgave

1.udgave

 

Når en forfatter har en lang række bøger bag sig og et begejstret publikum, så foranlediges man som regel til at tro at han eller hun kan sit kram. Jeg havde hørt om Clive Cussler et stykke tid før jeg fik denne bog i hånden og havde glædet til at se om jeg havde fundet en ny Wilbur Smith oplevelse.

”Den gyldne buddha” er en slags spændingshistorie der involverer et skib med lejesvende og genindsættelsen af et religiøst overhoved. Vi følger Oregon, et fragtskib der er blevet alteret til det hypermoderne og nu fungerer som base for en gruppe lejesvende som går under navnet Koncernen. Lejesvendene opererer overalt i verden og fungerer som CIA’s forlængede arm og muligvis også andres.

Koncernen får i ”Den gyldne buddha” til opgave at 1) få fat i en stjålen kunstgenstand fra 1300-tallet og 2) genindsætte Dalai Lama i Tibet.

Selvom plottet er gennemtænkt i en overdådig detaljerigdom, så fungerer den her bog altså ikke optimalt.

Juan Cabrillo, som styrer Oregon, er den mand du følger i fortællingen for det meste, men han eller for den sags skyld ingen af karaktererne, er beskrevet i dybden og alle virker lige lidt for perfekte. Planer løses indenfor tidsperioden og det der kan gå galt, er alt sammen dækket ind. Der er ikke noget bid i den, ingen glød og den fanger simpelthen ikke.

Det er som om Clive Cussler slet ikke har tænkt på at den her roman skal kunne fungere som netop en underholdningsroman og det er lidt synd da jeg ellers har hørt ham prist i høje toner. Især for hans bog ”Sahara”.

Jeg tror at denne bog er en svipser og vil med glæde tage fat på en anden bog af ham, hvis den skulle være på min vej, men imponeret over denne bog, var jeg ikke.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter