0 kommentarer

Den grønne mil af Stephen King

af d. 21. september 2014
Info
 
Sideantal

459

Udgivet

2000

ISBN

87-612-0449-8

Originaltitel

The Green Mile

 

Stephen King, som netop er fyldt 67 år, er en af de forfattere, de fleste har en mening om – også selvom de ikke har læst ham. Mange tænker uvilkårligt på gys og splat, når de hører hans navn, og han er også en dygtig gyserforfatter. Men “Den grønne mil” hører til i den anden ende af hans forfatterskab.

Paul Edgecombe sidder som gammel mand på plejehjemmet Georgia Pines og tænker tilbage på året 1932. Dengang var Paul leder af dødsgangen på Cold Mountain, og det var året, hvor han led af en særlig slem urinvejsinfektion. Det var også året, hvor negeren John Coffey blev dømt for voldtægt og mord på to små tvillingepiger og kom ind for at sidde på “Mile”, som dødsgangen blev kaldt.

Coffey er dog ikke som de andre mordere og voldtægtsforbrydere, Paul har mødt. Der er noget med hans øjne .

Udover historien om John Coffey som viser sig at være et meget usædvanligt menneske, hører vi også om de andre fanger på “Milen”, Delacroix og William “Wild Bill” Wharton. Vi hører om Pauls forhold til sine kollegaer, Brutus, Dean, Harry og den skruppelløse Percy Wetmore, og om en lille mus som får stor betydning.

Romanen er skrevet som en føljeton-roman på i alt 6 bind. King fandt det interessant at prøve at skrive på den facon, for som han siger i forordet: “Jeg kunne godt lide det dumdristige ved idéen: hvis man gik død på idéen, ville man pludselig få en million læsere på nakken”.

Det lykkedes heldigvis Stephen King at holde gejsten og skrive “Den grønne mil” færdig. Og det er blevet en fremragende roman. Som altid formår King at skildre sine personer, så de står i kød og blod for læseren, når man er færdig, og selve historien fanger fra start til slut, selvom King som vanlig fører os ud på flere sideveje, før vi når frem til slutningen.

Også idéen med at lade Paul tænke tilbage, mens han sidder på et plejehjem, er rigtig god. Ind i mellem føles det næsten som om Paul er blevet gæst på “Milen” – for begge steder venter beboerne kun på døden.

Som så mange af Kings romaner er også “Den grønne mil” blevet filmatiseret. Instruktøren Frank Darabont, som også har instrueret den fantastiske “The Shawshank Redemption”, stod bag filmen, som kom i 1999.

Mine forventninger var høje, og heldigvis bliver de i det store hele indfriet. Tom Hanks har hovedrollen som Paul, og det gør han glimrende. Også Doug Hutchison som spiller den småslimede Percy og Sam Rockwell som Wild Bill er overbevisende. Derimod synes jeg ikke, at Michael Clarke Duncan lever op til det billede, jeg havde af John Coffey, selvom han faktisk blev nomineret til en Oscar for Bedste Mandlige Birolle. Men det er også en utrolig vanskelig rolle at udfylde.

Filmen følger bogen ret godt, og giver sig tid til at bygge en atmosfære op, og jeg synes, det er lykkes for Darabont at fange essensen af romanen. Men selvom jeg var godt underholdt med filmen, er bogen min klare min favorit. Her skinner Kings fantastiske fortællerevne bedst igennem, og det er det, som gør “Den grønne mil” til noget helt specielt.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter