0 kommentarer

Den grænseløse af Jussi Adler-Olsen

af d. 21. november 2014
Info
 
Sideantal

541

Udgivet

2014

ISBN

978-87-400-0859-3

 

Jeg havde glædet mig til den nye bog fra Jussi Adler-Olsen – men den skuffede desværre. Hvor “Flaskepost fra P” var uhyggelig og nervepirrende og “Journal 64” oprullede en spændende og hæsblæsende historie med afsæt i virkelige hændelser, så var “Den grænseløse” en tyndbenet historie, som bestemt ikke gav søvnløse nætter. Faktisk havde jeg intet besvær med at lægge den fra mig, og det tog da også pænt lang tid at komme igennem den.

Et trafikdrab – eller mord? – på en ung kvinde for 17 år siden fører afdeling Q til Bornholm, hvor en politimand, Habersaat, har skudt sig selv, efter at Carl Mørk har afvist at tage sig af den sag, der har fyldt (og ødelagt) hans liv i de sidste 17 år. I huset har Habersaat lagt spor ud, som skal hjælpe dem i opklaringen.

Sideløbende følger vi en sekt, hvis leder, Atu, alias Frank, har efterladt mange knuste kvindehjerter på sin vej. Kvinderne falder for ham på stribe – og for 17 år siden var Frank på Bornholm – nu driver han sammen med Pirjo en skole for “Læren om naturabsorpsion” på Øland. Vi følger i bogen skiftevis afdeling Q på Bornholm og Pirjo/Atu på Øland.

Historien er meget langtrukken og på ingen måde troværdig.
De 3 hovedpersoner er stagneret – der sker ikke rigtig nogen udvikling med dem i denne bog, og det er ærgerligt. Assad misforstår stadig mange ord i det danske sprog, trods det at han fremstilles som en yderst intelligent og næsten alvidende fyr. Carl Mørk snupper en lur og en smøg på kontoret som han plejer og rynker på næsen når Assad serverer sin te. Rose er stadig effektiv og temperamentsfuld.

Humoren, som jeg holdt meget af i de første bøger i serien, er overdrevet i denne bog. De morsomme replikker virker ofte meget konstruerede, bestemt ikke særligt naturlige. Det virker lidt anstrengt ind imellem.

Et par eksempler:

“…en stemme på syngende bornholmsk. Bestemt ikke en af de dialekter, der gjorde Carl blød i knæene. Bare en slags dårligt svensk med en række grammatiske misforståelse, og kun brugbart på denne lillebitte ø.”

“For hans skyld kunne Bjarke Habersaats seksuelle præferencer indbefatte sex med enæggede andalusiske tvillinger over femogtres, hvis det stak ham.”

De første bøger i serien om afdeling Q slugte jeg med stor fornøjelse. Men de seneste to bøger har ikke været på samme høje niveau. Eller også er jeg bare blevet mere kritisk med tiden. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg følger serien om afdeling Q til ende.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter