0 kommentarer

Den fremmede gæst af Charlotte Link

af d. 25. april 2009
Info
 
Sideantal

361

Udgivet

2008

ISBN

978-87-645-0161-2

Originaltitel

Der fremde Gast

 

Rebecca har på tragisk vis mistet sin mand. Hun beslutter derfor at tage sit eget liv, da minderne er for meget for hende. Just da hun skal til at føre gerningen ud i livet ringer telefonen dog, og da en gammel ven insisterer på at komme på besøg hos hende i Sydfrankrig, må hun udsætte selvmordet. Vennen bringer et ungt par med sig, Inga og Marius fra München, og Rebecca giver dem lov til at slå telt op på hendes mark. Livsmodet kommer langsomt tilbage til Rebecca med de unge gæster i huset, men under en dramatisk sejltur forsvinder Marius sporløst, til stor sorg for Inga.

Samtidig følger man nogle kvinder i Tyskland, der alle har fået trusselbreve med posten. De bliver truet på livet af en ukendt person, og de prøver ihærdigt at finde frem til, hvem afsenderen er. Da der samtidig findes et ældre ægtepar brutalt myrdet i München bliver det hurtigt klart, at der er en sammenhæng. Og da Marius’ navn pludselig nævnes i efterforskningen, kommer der hurtigt gang i handlingen og spændingen stiger.

“Den fremmede gæst” er en meget velskrevet psykologisk thriller. Der er stor dybe i personerne, som rummer langt mere end først antaget. Link formår at holde spændingen helt til det yderste og alligevel bliver man ganske overrasket til sidst. Jeg synes dog ikke slutningen var helt i samme stil som resten af bogen, der var for få spor for læseren at gå efter, men om ikke andet fik man da en højdramatisk og uventet afslutning.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter