0 kommentarer

Den eneste sandhed af Anna Quindlen

af d. 27. januar 2015
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

254

Udgivet

1996

ISBN

87-414-1059-9

Originaltitel

One true thing

Udgave

1.udgave

 

Ellen må afbryde sin karriere og sit storbyliv for at komme hjem og passe sin mor, der er kræftsyg. Ellen stritter først imod, men kan godt høre på sin far, som hun altid har set op til, at hun ikke rigtig har noget valg.

Det bliver et forløb hun på mange måder kommer til at både hade og samtidig blive taknemmelig for.

Hende og hendes mor har aldrig været særlig tætte, men nu kommer Ellen helt ind under huden på sin mor… eller gør hun?

Ellen er med på sygehuset, passer hende i hjemmet, tager et opgør med sin far fordi han nærmest forsvinder mere ud af tilværelsen end ellers og hun ser sin mor sygne hen.

En aften hvor Ellens far er alene i rummet med Ellens mor kommer faderen ud og siger at ingen mennesker bør leve sådan til sidst.
Ellen sidder hele natten hos moderen som sover ind og dør en fredelig død.

Da Ellen er ved at gøre sig klar til turen hjem til storbyen igen, kommer der et par betjente for at anholde hende. Mistanke om medlidenhedsdrab. Ellen ved med sikkerhed at hun ikke har gjort det og selv om det kun kan give mening at det er hendes far der har givet hendes mor en overdosis morfin, så holder hun tæt.
Derefter mister hun kontakten til sin far, ret bevidst.

Ellen bliver dog frikendt, men sladderen går alligevel.

En dag nogle år efter er Ellen færdig med sin uddannelse til læge og støder tilfældigt på sin far. Han giver udtryk af at han faktisk er taknemmelig for det hun gjorde. Ellen forstår ikke helt, men pludselig går det op for hende at de begge har taget fejl. Der er nemlig en helt tredje der kan have givet Ellens mor den overdosis.

Læs bogen og find selv ud af hvem. Vil dog godt advarer om at det ikke er en bog for sarte sjæle, for den beskriver ret trist det forfald en kræftsyg gennemgår lige inden døden rammer.

Jeg gir kun 3 stjerner, for jeg mangler fornemmelsen af at komme rigtig ind under huden på Ellen. Det er som om der er en distance ud til læseren og den er lidt ærgerlig.

Men ellers en velskrevet fortælling om et forløb som mange nok vil kunne nikke genkendende til.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter