0 kommentarer

Den døve morder af Ed McBain

af d. 20. marts 2014
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

156

Udgivet

1964

ISBN

87-18-00384-2

Originaltitel

The heckler

 

Ligesom Sherlock Holmes har en ærkefjende, har politiet hos Ed McBain deres: Den ukendte bankrøver og morder, der går under navnet ”den døve mand”.

”Den døve morder” byder på hans første optræden. Politiet arbejder med et lig, skuddræbt på klos hold med et haglgevær. Afdøde er kun iført sokker og sko. Resterne af hans tøj dukker op i en forbrændingsovn. Liget kan ikke umiddelbart identificeres og tøjresterne er så forkullede, at det kun kan fastslås at der har været tale om en form for uniform.

Carella og co. bakser med at få slået mandens identitet fast, og på at afklare hvorfor man har villet brænde uniformen af, men ikke sokker og sko.

Alt imens er en døv mand ved at planlægge et bankrøveri sammen med en flok halvkriminelle kolleger. De ringer rundt til 50 butikker i byen og fremsætter trusler. Butiksejeren skal rømme lokalerne, eller miste livet. Hver butik er nabo til enten en bank eller en juveler.

Truslerne er røgslør, der skal sende politiet ud til de forkerte banker, mens gruppen selv tømmer en udvalgt bank, der slet ikke er med på listen.

Der er knald på. Med ”Den døve mand” har McBain endelig fundet formen. Her spiller dialogen mellem betjentene. Spydige bemærkninger, misforståelser, og lettere indforstået strømerjargon flyder naturligt i vagtlokalet på station 87. Det er ikke nødvendigt med alenlange personbeskrivelser, for betjentene får liv via den daglige ævl og kævl. Og det hele har lige præcis den særlige diskrete og knivskarpe humor, som gør serien så fed. Det er ikke en andenrangs knaldroman. Det er meget mere.

Dette 8. bind (som egentlig er nr 12, men alle er ikke oversat til dansk) holder cirka samme sidetal som de syv foregående, men det er ikke længere nok. Der sker alt for meget på de knap 160 sider.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter