0 kommentarer

Den døende detektiv af Leif GW Persson

af d. 21. november 2011
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

467

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7053-587-8

Originaltitel

Den döende detektiven

 

Udløbsdatoen er overskredet med en måned, så denne her sag burde man nok ikke sætte tænderne i; men det kan den pensionerede øverste chef for Rigskriminalpolitiet, Lars Martin Johansson, jo ikke tage sig af – til trods for at han ligger på hospitalet med lammelser efter en blodprop i hjernen – eftersom det handler om voldtægt og mord på en ni-årig pige…

En lovændring, som nylig er trådt i kraft, har lige forældet den 25 år gamle forbrydelse mod den ni-årige Yasmine. Men overlæge Ulrika Sten, som tager sig af Johansson, indvier ham i en hemmelighed, som hendes præstefar fortalte hende på sit d dsleje. Om en kvinde som i fortrolighed havde fortalt, at hun vidste, hvem Yasmines morder var (men uden at nævne hvem).

Og dette er nok for Johansson og hans bedste ven Bo Jarnebring, som var stærkt involverede i den tragiske sag 25 år tidligere. Selvom kvinden er død forlængst.. Sat’me nej om den pædofile stodder skal ha’ lov til at slippe godt fra sin forbrydelse, hvis de kan gøre noget som helst…
Så med hjælp fra et par dejlige unge mennesker (den kvikke plejer Matilda med ringe i næsen (og Gud-ved-hvor?) samt altmuligmanden Max med hænder som skovle, en rædselsfuld opvækst og en bemærkelsesværdig selvtillid) lykkes det trods et svigtende helbred Johansson at fuldføre sit opklaringsarbejde.

Leif G.W. Perssons krimiserie om politichefen Lars Martin Johansen er absolut topklasse og det er trist, at det er slut. For det er det vel, når hovedpersonen er død, selvom man aldrig kan vide med Persson, som temmelig overraskende har ladet seriens mest uduelige, perfide, dumme svin, Evert Bäckström, få en hovedrolle i et par af bøgerne.

Persson har en fantastisk humor, knastør, sort og ætsende sarkastisk. Og kombinationen af det positive menneskesyn, som Johansson repræsenterer, med hans varme følelser og smukke relationer til familie og venner, og det negative livssyn, som specielt Bäckström fremturer med, sørger for et noget usædvanligt og interessant spændingsfelt. Det er mærkeligt smukt og sindsoprivende på én gang…
Og beskrivelsen af eftervirkningerne af Lars Martins blodprop, hans genoptræning samt den snigende fornemmelse af dødens uundgåelige komme, synes jeg er formidabel…

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter