0 kommentarer

Den, der hvisker, lyver af Thorstein Thomsen

af d. 11. juli 2008
Info
 
Sideantal

271

Udgivet

2006

ISBN

87-638-0396-8, 978-87-638-0396-0

 

Niels Ruel er søn af boghandler Ruel, og allerede som 12-årig har han arbejde i boghandlen, han trykker bl.a. festsange på en “fluesmækker”. Hans far er syg, men en god støtte for sønnerne, Niels og hans lillebror Frederik – “Gud har bestemt, at Frederik ikke skal have en lige så god forstand som sin storebror” – de får tildelt opgaver de hver især kan klare, og får ros for udført arbejde. Stemningen er god og kærlig i den lille familie.

Da boghandler Ruel dør, efterlader han et stort savn, og snart ændres tilværelsen for familien. Mor Gurlis nye mand, Mikkelsen, kræver at familien totalt indordner sig hans normer, han kommanderer rundt med Gurli og de to drenge, og makker de ikke ret, vanker der lussinger. Man fornemmer den tunge stemning i huset:
“Mikkelsen ser på andre, mens han spiser, som vogter han over maden på sin egen tallerken. Han smiler ikke ved spisebordet, som deres far altid gjorde. Han synger heller ikke, kun i kirken.”

Niels får nok. Han flytter over til faster Frida og onkel Thorvald i København, og bliver ansat i en boghandel, hvor han klarer sig rigtig godt. Han bliver ven med Flemming, og lærer gennem Flemming andre unge at kende – deriblandt sit livs kærlighed, Benedikte. Niels og Flemming skilles, da Flemming melder sig til SS Waffen.

Vi følger Niels’ liv – fra boghandler til hans succes som forlægger – og til han forlader forlaget i en høj alder, med udgivelsen af den sidste bog: brevene fra Flemming.

“Han var et menneske, der gav mig min fremtid, om jeg så må sige. Han gav mig en masse selvtillid. Viste mig hvor stor verden var. Uden Flemming havde jeg næppe startet forlaget. Han var et utroligt generøst menneske.”

Den tid Niels vokser op i, er en tid med store forandringer, og man får et godt indtryk af dette i bogen. En rigtig god bog!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter