0 kommentarer

Den dag, hvor James McDougal forsvandt af Kalle Dixelius

af d. 5. maj 2015
Info
 
Sideantal

359

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7128-761-5

Originaltitel

Dagen när James McDougal försvann

 

Tre børn på campingtur med deres respektive forældre. De leger, sover i telt, og danser i regnen. En begivenhed, der i mange tilfælde blot ville være endt som et tilfældigt barndomsminde, kommer til at have massiv betydning for deres, og andres, fremtid.

James har altid følt sig lidt anderledes, udenfor, usynlig. Lige med undtagelse af den campingtur, hvor han rent faktisk følte sig knyttet til et andet menneske. Som voksen har han det bedst i sit eget selskab, og føler sjældent trang til at være særligt social. Da han en dag derfor opdager, at han kan blive usynlig, sådan rigtigt usynlig, er lykken gjort. Pludselig kan han gøre, lige hvad det passer ham. Og ingen kan se, at det er ham der gør det!

Maria passer derimod fantastisk ind i næsten enhver social sammenhæng, på trods af at hun også er anderledes. Hendes anderledeshed gør, at hun altid er i stand til at gætte den perfekte gave, og kender folks inderste ønsker – Hun kan læse tanker. Et forretningsmøde med den finansielle succeshistorie Robin sætter dog gang i en række ildevarslende tanker, som gør Maria dybt bekymret.

Maria og James er ikke alene – Langsomt begynder en række helt almindelige mennesker at blive bevidst om evner, de ikke plejer at have, og særligt, som ingen normale mennesker ejer.

En bog om svenske superhelte – Ja, hvorfor ikke? Helt almindelige mennesker, der pludselig opdager mystiske evner, der gør dem i stand til at redde Sverige fra en nært forestående katastrofe. Sjovt emne, som bogen behandler på en måde, så det gøres troværdigt, og historien hænger sammen.

Dog savnede jeg kapitler i bogen, eller en eller anden form for inddeling uden over den der allerede bliver brugt. Man manglede naturlige steder at holde pause i læsningen, som ikke afbrød læsningen. Jeg kunne også have svært ved at holde styr på bogens bipersoner, der mange gange kunne introduceres ganske kort for derefter at forsvinde de næste 100 sider. Det hele ender i en højere enhed, men i øjeblikket kan det virke forvirrende. Men bogen var bestemt underholdende, og speciel på den gode måde.
 
Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter