0 kommentarer

Den brændende pige af Mark Billingham

af d. 13. marts 2007
Info
 
Sideantal

391

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7053-049-1

Originaltitel

The Burning Girl

 

En gammel sag plager stadig den pensionerede kriminalkommissær Carol Chamberlain, især da hun begynder at modtage sene telefonopkald fra en mand der påstår at være gerningsmanden. Med udtalelser som afslører at han er godt inde i sagen og en begyndende tvivl om hvorvidt den mand der havnede i fængsel for forbrydelsen, virkelig er uskyldig, tager Chamberlain kontakt til Kriminalkommissær Tom Thorne. Som tidligere samarbejdspartner og lidt af en enspænder, håber Chamberlain at Thorne kan snuse lidt rundt for hende, eftersom hendes pension umuliggør aktivt politiarbejde.

Tom Thorne er en grånende ungkarl der bor i Kentish Town, en forstad til London, midlertidigt sammen med en arbejdskollega og ven, retsmedicineren Hendricks. Thornes far, Jim, har alzheimers og derfor går dagene med delvist politiarbejde og delvist at skynde sig ud til hans far i tilfælde af at faderen er ved at brænde sit køkken ned fordi han glemte at han havde tændt for frituren. Thorne er en del af en specialistgruppe, der beskæftiger sig med organiseret kriminalitet, og kommer vha. Chamberlains sag ind i en indviklet sag om mafiakriminalitet, hævntogter og menneskesmugling. En ny mafia-familie prøver at komme frem i London og deres fremgang varsles med blod.

Billingham har godt styr på sin historie, om end indholdet for det meste er set før. Det betyder ikke at historien ikke er værd at læse, for han skriver godt og med humor. Desuden vil slutningen garanteret overraske dig lidt med den drejning den får. Kort sagt om “Den brændende pige” er der materiale nok til at du bliver fanget i historien, og sproget garanterer et smil fra tid til anden.

Et eksempel fra bogen, hvor Thorne sidder sammen med sin far og tænker på en ulykkelig pige, hvis sag han beskæftiger sig med:

“Jim Thorne lænede sig tæt ind til ham og hviskede: “Nogle gange tror jeg, at du har det værre end mig.” Han stødte sig på siden af hovedet med en pegefinger. Håret i hans tinding var hvidt men hans søns var gråt. “Du skulle prøve det her, Tom. Det kan ikke anbefales nok. Uanset hvor dårligt man føler sig tilpas, uanset hvor ondt det gør at tænke på noget, så går der en halv time, og du kan ikke huske en skid. Bare sådan, tju hej, så er det væk. Fortrinligt. Hjerne som en guldfisk”.”

Læs den når du vil have fat i en typisk krimi med et nutidigt plot.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter