0 kommentarer

Den blinde mand i Sevilla af Robert Wilson

af d. 12. november 2010
Info
 
Sideantal

460

Udgivet

2006

ISBN

978-87-595-2462-6

Originaltitel

The Blind Man of Seville

Udgave

1.udgave

 

Kriminalinspektør Javier Falcon tilkaldes til et gerningssted, hvor en fastbundet mand har fået skåret øjenlågene af for at tvinge ham til at se nogle uskyldige familieoptagelser. I sine forsøg på at undslippe synet har ofret påført sig selv så store kvæstelser at han er omkommet. Hjemmevideo! Jeg ville tro han havde kedet sig ihjel…

Hvad kan være så slemt at genopleve, at man ønsker at dø, hvis det fortrængte tvinges frem i erindringen. Ja når det drejer sig om hovedpersonen Falcon, mener morderen, at synet af et glas mælk måske kan gøre det! I andre tilfælde handler det om at lade ofrene se den lykke, som de ødelagde – for sig selv og deres familie, da de valgte en forkert vej. Jeg kan da godt se Robert Wilsons pointe; men det forekommer mig alligevel lidt utroligt.

Javier Falcon har selv fortrængt store dele af sin barndom i Marokko. Hans far var den berømte maler Francisco Falcon, som ved sin død efterlod Javier sit palæagtige hus i Sevilla. Javier’s fortrængninger begynder nu i hans modne alder at dukke op i form af ubehag og angstanfald i bestemte situationer. Først et par år efter faderens død, tager han mod til sig og træder ind i faderens atelier. Han finder her nogle gamle dagbogsoptegnelser, som stiller faderen i helt nyt, skrækindjagende lys.
Ikke alene kendte hans far de myrdede, deres liv var tæt flettet sammen igennem mange år, og det var ikke noget godt, som bandt dem til hinanden…

Wilson erkender i et efterord, at dagbøgerne er tilføjet efter at han allerede havde skrevet store dele af bogen. Jeg synes da også at de forekommer lidt påklistrede. Det virker lige vel tydeligt at dagbogsnotaterne skal levere svar på nogle af Falcons tvivlsspørgsmål og deres form virker snarere som roman end dagbog. Men trods kritikken fortæller dagbøgerne faktisk meget interessant om Franco-tidens Spanien, som ikke ligefrem var en dans på roser…

Det nutidige Spanien beskrives både skræmmende og smukt. Spanierne fremstår som et folk, der har lært fortrængningens nødvendighed; men som samtidig forstår at feste og nyde livet her og nu. Wilsons malende beskrivelse af Sevilla som en gammel skønhed, stadig fuld af liv, kan godt kalde på min rejselyst.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter