0 kommentarer

Den blå drage starter i skole af Ry Kristensen

af d. 20. marts 2018
Info
 
Sideantal

42

Udgivet

2017

ISBN

978-87-999479-1-1

Udgave

1. udgave 1. oplag - Illustreret af TegneBjarne

 

”Den blå drage starter i skole” er en illustreret børnebog for de 6-8 årige børn.

Som titlen antyder er bogens hovedfigur en blå drage. Ikke en uhyggelig drage – men en sød og venlig drage.

Den blå drage synes ikke det er sjovt at skulle starte i skole, han er bange for at ingen vil kunne lide ham, fordi han er den eneste drage og dermed anderledes end de andre. Måske fordi han er blå og ikke har samme farve som de andre – eller måske føler han sig bare anderledes uden at være det i virkeligheden.

Bogen tager emner som mobning og det at være anderledes op til diskussion – i børnehøjde. På den måde er bogen velegnet som pædagogisk redskab for børn, der skal til at starte i skole – måske er det endda en bog, der kan få nogle børn til at tage hensyn til børn, der er anderledes end dem selv.

Bogen er måske også en hjælp for netop de børn, der har prøvet at blive mobbet og her kan læse om nogen, der har prøvet det samme.

Jeg ved godt bogen henvender sig til de 6-8 årige børn, men jeg savner flere illustrationer i bogen. Jeg tror bogen ville blive endnu mere spiselig, hvis der havde været flere tegninger. De illustrationer der er i bogen er til gengæld rigtig fine og søde.

5 stjerner for en fin, gennemført og sød bog.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter