0 kommentarer

Den anden hånd af Chris Cleave

af d. 31. oktober 2009
Info
 
Forfatter
Genre
Omslag
Sideantal

286

Udgivet

2011

ISBN

978-87-91746-67-3

Originaltitel

The other hand

Udgave

1.udgave

 

På bagsiden af denne bog står der “Vi vil ikke afsløre hvad der sker i denne bog. Det er en meget speciel historie som vi ikke vil røbe”.

Jeg skal ærligt indrømme at det pirrede min nysgerrighed og jeg købte bogen! Og har absolut ikke fortrudt det da det drejer sig om en meget gribende historie, som ikke er til at lægge fra sig når man først er begyndt. Det er en fortælling om 2 kvindeskæbner som er knyttet tæt sammen; man følger dem hver for sig i hvert andet kapitel.
Lille Bi er en 16 årig flygtningepige fra Nigeria som tilbringer 2 år i et immigrationscenter (fængsel) uden for London, hvor hun lærer sig at tale engelsk “som dronningen” i modsætning til de fleste andre piger, som prøver at indynde sig os de mandlige vagter. En af disse piger får en vagt til at slippe dem ud dvs. som illegale uden papirer. Lille Bi bruger megen tid på at finde måder at begå selvmord i tilfælde af at de grimme og onde mænd skulle komme efter hende. Der er tale om de mænd, som i Nigeria arbejdede for vestlige oliefirmaer og som dræbte alle landsbyens beboerne for at der ikke skulle opstå problemer for olie firmaet. Men Lille Bi var vidne og skal derfor likvideres selvom det lykkedes hende at flygte.

Sarah og Andrew har været gift i en årrække og har en dreng Charlie på 3-4 år som kræver at blive kaldt Batman, så han kan hjælpe med at jage de mørke tanker væk hos sin far. Både Sarah og Andrew er veletablerede akademikere og journalister som burde vide bedre. Sarah har en affære med Lawrence, som hun interviewede. Andrew begår selvmord i bogens begyndelse.

I løbet af bogen går man baglæns og hele historien afsløres lag for lag, der er hele tiden en ny side som dukker op, overrasker med afsløringer som kommer bag på en. Det egentlige i denne bog er det personlige forhold mellem de to kvinder Lille Bi og Sarah og hvorfor. På den side er den er meget humoristisk skrevet. Jeg vil heller ikke røbe mere blot varmt anbefale den, men advare om, at efter at have læst denne bog er du ikke den samme som før.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter