0 kommentarer

Delikatesse af David Foenkinos

af d. 14. december 2012
Info
 
Sideantal

336

Udgivet

2012

ISBN

978-87-92845-19-1

Originaltitel

La délicatesse

 

Natalie er lykkelig. Ung, smuk, gift med den perfekte mand, og med et spændende job. Faktisk er hun så lykkelig, at det næsten ikke kan være sandt. Og lykken varer da heller ikke ved. En uheldig løbetur, en bilulykke, og Natalie står nu alene tilbage i verden, uden den mand hun elsker. Og for Natalie kunne verden også lige så godt være forvundet og have taget hende med.

Men tilbage til livet må hun. Verden vil ikke acceptere Natalies trang til blot at grave sig ned og gemme sig. Natalies løsning bliver arbejdet. Hun kaster sig over det med stor entusiasme, i så høj en grad at det fylder alt og lader triste tanker trænge væk.

På jobbet er der Charles. Charles har længe været vild med Nathalie, og han ser det som sin store chance at Natalie er blevet ledig.

”Delikatesse” er en finurlig fortælling. Den er ikke blot den typiske søde kærlighedshistorie, hvilket den ellers nemt kunne have endt som. Nej, forfatteren tilføjer sin helt egen vinkel på historien ved at indlægge små, og oftest meget korte, fakta afsnit; de fortæller kort en lille information der på den ene eller anden måde er relateret til historien – Om det så er afstanden mellem Moskva og Paris, eller opskriften på risotto. Desuden er det en af de bøger hvor forfatteren forsøger at flette bogens titel ind i alle mulige sammenhænge i bogen, nogle gange dog mere vellykket end andre.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter