0 kommentarer

De uegnede af Michael Hjorth og Hans Rosenfeldt

af d. 26. januar 2016
Info
 
Sideantal

422

Udgivet

2015

ISBN

978-87-93323-07-0

Originaltitel

De underkandra

Udgave

1. udgave på dansk

 

I Stockholm huserer en seriemorder, der af pressen hurtigt bliver døbt ”realitymorderen”, da hans ofre alle er en slags mediekendisser. Fælles for de første ofre er, at de findes myrdet i et klasselokale, siddende kneblet til en stol og iført en klovnehat. På stoleryggen er hæftet en slags prøve i paratviden. En prøve som ofrene tydeligvis er dumpet i.

Rejseholdet bliver koblet på sagen og Sebastian Bergman, som nu er fast mand på teamet, assisterer dem. Han udfærdiger en psykologiskprofil på gerningsmanden og finder desuden spor i læserbreve og anonyme indlæg i aviser og på diverse chatsider.
Skribenten bag læserbrevene raser over den fordummelse, der ifølge ham, hersker bandt de yngre generationer. Han mener, at det er en skandale, at unges almenviden er så ringe. Desuden mener han, at deltagerne fra Paradise Hotel og lignende realityprogram­mer idoliseres og nærmest har opnået kultstatus blandt teenagerne.

Sebastian indser, at skribenten har kendskab til detaljer om mordene, som det ellers kun er Rejseholdet, der kender til. Han beslutter sig for at lægge en fælde for morderen og herefter tager historien rigtig fart…
Bogen er skåret over den traditionelle krimiskabelon med et plot, interne skænderier og fnidderfnadder og mange omviklinger på vejen mod opklaringen, inden handlingen til sidst afsluttes med en chliffhanger. Bogen fungerer sådan set udmærket, men som læser er det efterhånden kedeligt at læse krimier skåret over den samme model. Det bliver for velkendt og forudsigeligt – En af den slags krimier som der går 13 af på dusinet. Det er ærgerligt, for jeg fornemmer at Hjort og Rosenfeldt har langt mere at byde på.

“De uegnede” er femte bind i serien med kriminalpsykolog Sebastian Bergman i hovedrollen. Personligt har jeg kun læst en enkelt eller to af forgængerne, men jeg tror afgjort, at det vil være en fordel at have læst de øvrige. Der er rigtige mange flashbacks, intriger og personlige forhold, som det kan være svært at hitte rede i, når man ikke kender forhistorien.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter